Bag Babygear står vi, Therese og Jesper
Vi har godt nok ikke små børn længere, men husker stadig tydeligt tiden med for lidt søvn og hvor hårdt man kan være spændt for med de kære små. Vi ved derfor, hvor vigtigt det er, at hverdagen bare kører. Sådan har vi det i hvert fald med de varer vi sælger: de skal fungere - og god kvalitet behøver ikke koste en formue. Ligesom i en klassisk købmandsforretning har vi et håndplukket og godt udvalg, hvor kvaliteten er i orden og hvor du får en personlig kundeservice. Vi ved hvad vi taler om og taler med dig i. Vi ønsker at være din foretrukne e-købmand når du køber udstyr til de yngste - eller Babygear.
Inspirationen til Babygear
Jesper fik inspirationen til Babygear da lille Mathilde kom til i 2007. Jesper er købmand af natur og var allerede i 2007 vant til at handle online via sin arfaring som Account Manager hos Den Blå Avis. Derfor købte han autostolen til vores lille guldklump direkte hos Recaro i Tyskland – og tog lige at par stykker mere med, da prisen var god. De blev hurtigt solgt via Internettet – og det blev startskuddet til Babygear.dk. Den første tid med pakning i et kælderlokale i ejendommen og fast transport af autostole på sækkevogn til pakkeshoppen i nærmeste supermarked.
Det så sjovt ud og Therese valgte derfor kort efter at skifte jobbet på de bonede gulve i Novo Nordisk ud med at pakke ordrer for at afprøve livet som selvstændig. Også fordi et job med en del rejseaktivitet ganske enkelt ikke hang sammen med småbørn i hver sin institution - og en mand der knoklede med egen startup. Så vi slog vores arbejdsliv sammen og har fundet ud at det fungerer rigtig godt. Babygear er vores 3. barn kan man måske sige.
Babyudstyr siden 2008
Pladsen i kælderlokalet blev hurtig trang og Babygear er et par gange flyttet til større lagerlokaler i Tårnby, hvor du i dag kan vælge mellem mere end 20.000 varer.
Vi har handlet med udstyr til babyer og småbørn siden 2008, så vi ved, hvad der fungerer. Vi har håndplukket og testet de varer vi sælger og kan personligt kan stå inde for kvalitet og funktionalitet. Vi lægger vægt på, at produktet er nemt at bruge og at pris og kvalitet hænger sammen. Som kunde skal du have ”value for money” og god kvalitet behøver ikke – ja, skal faktisk helst ikke - koste en formue. Vi kigger gerne til udlandet efter produkter med høje bruger-ratings og som du måske ikke har hørt om før. Det synes vi er sjovt.
20.000+ varer til afhentning på eget lager
Vi har lager og kontor i Tårnby, hvor du altid er velkommen til at afhente og returnere dine ordrer. Bare bestil med "pick-up" enten før eller mens du venter. Bor du i København kan du nemt og hurtigt at komme ud til os med enten bil, cykel el. offentlig transport. Måske har du lyst til lige at se varen inden du afhenter - måske du vil have ordren samme dag? Har du børn med har vi altid en lille overraskelse (ligesom ved tandlægen) - og måske du kan gøre et kup i vores Outlet.
Fra ”Kids on the Go” til "Hverdag med Børn"
Babygear startede med konceptet ”Kids on the Go” – udstyr til turen. Siden er sortimentet blevet både bredere og dybere og vi har nu et stort udvalg af varer med fokus på praktisk ”gear” til baby og småbørn – både ude og hjemme. Vores hjerte har dog alle dage banket for godt og funktionelt udstyr – både fra kendte og populære mærker, men også mere ”niche-prægede”, der har den der smarte funktion, der får hverdagen til at glide lidt nemmere; deraf navnet Babygear.
Det skal være nemt og brugbart!
Det er vigtigt at det er nemt! Både når du handler og bruger varen. Er der for meget ”bøvl” (som vi siger i Jylland) med en vare, har vi ikke lyst til at sælge den. Skulle du være så uheldig at have en reklamation, har vi et mål om at gøre det så nemt som vi kan. Vi er dog formelt set også e-mærket.
Vi går op i brugbare produktbeskrivelser, så vi har generelt en lav returrate. Skriv meget gerne til os hvis du har feedback til en vare du har købt. Vi elsker dine gode råd til anvendelsen, pasformen, eller måske noget du synes, der ikke er skarpt nok beskrevet. Vi deler også meget gerne dine ”hacks” eller billeder, hvor dit køb bruges (bare tag os på #babygeardk)
Familieejet virksomhed i øjenhøjde
Hos Babygear handler du dermed hos en familieejet virksomhed i øjenhøjde og hvor ejerne personligt selv har udvalgt alle produkter og kan stå inde for dem. Du kan være sikker på at alle godkendelser er i orden og at de produkter du køber hos os er gode og sikre at give til dit barn.
Vi kerer os om, at du er en glad kunde. Vi er til at tale med, og vi gør hvad vi kan for at du oplever at der er hurtigt og nemt at handle hos os. Er der noget er vi kun et opkald (36 94 96 99) eller e-mail (kundeservice@babygear.dk) væk.