Kundeservice

Du kan hurtigt finde svar på mange spørgsål i vores FAQ nedenfor. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte kundeservice.

Telefon: 3694 9699 (man-fredag kl 12-16)

Email: kundeservice@babygear.dk (svar indenfor 24 timer)

Kontor: BabyGear.dk, Smedekærvej 33, 2770 Kastrup (man-fredag kl 9-16)

 

Bestilling

  • Når du handler med et Debit Card, bliver pengene ikke hævet med det samme. Forbrug opgøres ved udgangen af måneden. Vi får derfor heller ikke beløbet med det samme. Da du ikke kan hæve (bruge) et større beløb end der er til rådighed på din konto, er det nødvendigt for kortudstederen at reservere købsbeløbet, så de er sikre på, at pengene også er på kortet, når de skal trækkes.

    Annullerer du et køb hos os sletter vi betalingen i vores betalingsmodul - så kan vi ikke hæve det. Ændrer du ordren justres (mindskes) det beløb vi hæver og modtager. Har du betalt med et Debit Card (Mastercard, Visa Debit Card, m.v.) vil beløbet (det fulde beløb) dog fortsat være reserveret (spærret) på dit kort.

    Om du kan få slettet en reservation, afhænger af de kortholderregler, der fulgte med, da du fik dit Mastercard. Reglerne fra bank til bank minder meget om hinanden, men der er dog variationer, og derfor kan man ikke bare gå ud fra at reglerne er de samme i f.eks. Nordea og Jyske Bank.

    Reglerne er dog forholdsvis typiske for de fleste danske pengeinstitutter, og derfor er følgende fremgangsmåde en god rettesnor: Send den direkte email på din bankkontakt til kundeservice@babygear.dk. Så sender vi en mail til banken og oplyser at ordren er ændret eller annulleret og anmoder om at betalingsreservationen ændres eller ophæves.

    Din bank undersøger herefter sagen, og har mulighed for at frigive pengene i mellemtiden. Det er dog i sidste ende din bank der beslutter og effektuerer frigivelse af betalingsreservationer.

  • Indscanning af pakker sker på GLS' og DAO's pakketerminaler når transportørens vognmand læsser pakkerne af. Har du modtaget en leveringsmail / faktura er din ordre pakket på vores lager og overdraget til vognmanden.

    Størstedelen indscannes på terminalen samme aften. I perioder med travlhed på DAO's og GLS's terminaler kan indscanning dog blive forsinket. Vi ser tilfælde af op til 3 dage.

    En afsendt pakke kan derfor godt ligge uden indscanning i en periode, hvis der er travlhed på terminalen. Vi oplever det især på DAO's terminaler. 

    Det vil i så fald forsinke leveringen, hvilket vi desværre må tage forbehold for - selvom vi deler ærgrelsen, da vores lager knokler for hurtig afsendelse.

    DAO beder selv om 3 dages tålmodighed til indscanning af de pakker de har modtaget på terminalen. Sker indscanning ikke inden for dette tidsrum bedes du dog kontakte kundeservice@babygear.dk - så gør vi hvad vi kan for at finde en hurtig løsning. 

    Da vi ser op til 3 dages forsinkelse på indscanning hos transportøren gensender vi desværre ikke pakker med forsinkelse på indscanningen. Er der gået mere end 3 dage på indscanning fra du har modtaget lev. mail fra os, vil vi dog gøre hvad vi kan for at finde en hurtig løsning. 

  • Er din pakke eller ikke leveret som oplyst af transportøren hjælper vi dig gerne - bare skriv til kundeservice@babygear.dk. DAO og GLS forbeholder sig ret til 10 hverdage til af afklare en eftersøgning. Eftersøgningen går i gang så snart vi får besked om problemet samt svar på evt. afklarende spørgsmål. Jo hurtigere vi får besked om problemet, des hurtigere kan vi finde en løsning. Haster den vare du venter på kan du overveje blot at lave en ny ordre - så finder vi en løsning vedr. den pakke der lader vente på sig. Ved levering med GLS er der indsat et track and trace link hvor du kan spore din pakke.

    I f.m. en efterlysning bedes du bekræfte at din adresse er korrekt og modtagernavn fremgår tydeligt (check gerne hvad der står i din leveringsmail). Det er købers ansvar at dette er korrekt (kan ændres frem til at pakken er pakket). Ansvaret for pakken overgår til køber når den er leveret (forudsat at pakken er korrekt leveret på den oplyste adresse).

    Hvis pakken er leveret med GLS og der er kvitteret for den, vil du modtage en tro og love erklæring til underskrift.

  • Returnering af reklamationer skal altid ske efter forudgående aftale med kundeservice.

    Vigtigt! Husk at vedlægge en seddel med dit ordrenummer og beskrivelse af fejlen - også selvom du har været i kontakt med kundeservice forinden. Du må gerne markere fejlen med tape eller andet. 

    Sender du en vare retur som reklamation kan du gøre dette uden omkostning med GLS

    Husk at emballere varen forsvarligt.

    Hvis muligt bytter vi varen til en ny inden for 5 hverdage fra vi har behandlet din returpakke. Skriv gerne "Reklamation" uden på pakken. Hvis vi ikke kan ombytte føres beløbet retur til det anvendte betalingskort.

    Ønsker du en ny vare med det samme kan du efter aftale med kundeservice også blot lave en ordre på en ny vare og få penge retur for den defekte vare du sender retur. 

    Skriv i så fald blot på retursedlen at du ønsker penge tilbage for den vare du sender retur. Dette gælder ikke hvis der er tale om en reklamation som ønskes ind til vurdering. 

     

  • Vi kan ændre en ordre så længe den ikke er pakket og det samlede ordrebeløb ikke overstiger det beløb, du har godkendt ved afslutning af ordren. Vi kan derfor ikke tilføje varer til ordren. 

     

    Ønsker du at købe flere varer sætter vi pris på at du blot laver en helt ny ordre. Dine ordrer bliver ikke pakket sammen, da lageret pakker i den rækkefølge som ordrerne kommer ind.

    Der hæves det beløb der fremgår af den opdaterede ordrebekræftelse.

  • Så snart du har fuldt gennemført din bestilling afsender vi en ordrebekræftelse til dig. Har du ikke modtaget en ordrebekræftelse er årsagen som regel, at:

    1) Bestillingen er ikke fuldt gennemført

    Du modtager kun en ordrebekræftelse, hvis din bestilling er fuldendt. Er betalingen f.eks. ikke fuldendt eller afvist modtager du ikke en ordrebekræftelse.

    2) Den indtastede email er ikke korrekt

    Så længe ordren ikke er pakket kan vi nemt ændre den indtastede email. Ellers kan vi videresende de afsendte mails til dig. Du kan selv ændre din email på din konto til fremtidig brug.

    3) Ordrebekræftelse er røget i dit spamfilter

    Tag et kig i dig spamfilter og se om ikke ordrebekræftelsen ligger der.

  • Vi afsender ordrer alle hverdage hvis du bestiller inden kl. 16.00. 96% af alle pakker udbringes næste hverdag. Vi tager forbehold for forsinkelse hos transportøren samt lagerafvigelser.

    Afsendelse samme hverdag forudsættes af at alle varer har status "på lager". Bestiller du varer hvor der oplyses længere leveringstid sendes ordren når alle varer er på lager.

    Lagerstatus oplyses på produktsiden for varen, i kurven samt i din ordrebekræftelse.

    Forventet levering er beregnet af vores ERP system. Afvigelser kan forekommer ved forsinkelser eller leveringssvigt af varer med status "på fjernlager". 96% af alle pakker udbringes næste hverdag.

    Du modtager en automatisk mail reminder hvis du har bestilt varer med længere leveringstid. Vi gør hvad vi kan for at oplyse om forsinkelser i god tid. Savner du status på din ordre er du altid velkommen til at kontakte kundeservice@babygear.dk. Vi ændrer gerne din ordre, så den måske kan afsendes hurtigere.

    Vi kan desværre ikke tilbyde opdeling af ordren. Du kan evt overveje blot at ændre din ordre og lave en ny bestilling på varer med længere leveringstid.

  • Bestiller du en vare med lagerstatus "på lager" på produktsiden, afsender vi din ordre samme hverdag, når blot du bestiller inden kl 16.

    Du kan dog godt bestille varer hvor der er længere leveringstid. Lagerstatus og forventet leveringstid oplyses over købsknappen.

    Der udsendes automatisk en email til dig hvis du har bestilt varer med status "på fjernlager" - måske har du overset lagerstatus på produktsiden?

    Ønsker du hurtigere afsendelse, er du altid velkommen til at svare på denne reminder eller kontakte kundeservice@babygear.dk - så ændrer vi gerne din ordre.

  • Du kan annullere en ordre så længe den ikke er pakket og afsendt fra vores lager. Det er købers ansvar at sikre, at annullering sker inden pakning af ordren. Vi besvarer emails hverdage 9-16 og har op til 24 timers svartid på emails (hverdage). Vil du være sikker på at din ordre annulleres inden den pakkes anbefaler vi derfor, at du kontakter os pr. telefon i vores åbningstid hverdage kl. 12-16.

    Annullering er ikke sket før du har modtaget skriftlig bekræftelse herpå. Når din ordre først er pakket kan den desværre hverken annulleres eller ændres.

    Er din ordre pakket og afsendt er du naturligvis velkommen til at returnere dit køb jf. vores betingelser. Udgiften til returnering ved fortrydelse af køb dækkes af køber.

  • Så længe din ordre ikke pakket kan du uden problemer lave ændringer til din bestilling (så længe ordrebeløbet er max det samme). Du skal blot kontakte kundeservice@babygear.dk eller ringe tlf. 3694 9699 hverdage 12-16

    Vær opmærksom på svartid på emails på op til 24 timer alle hverdage.

    Det er købers ansvar at sikre at ændring sker inden ordren pakkes. Ændring er først sket når du modtager en ny ordrebekræftelse. For at sikre at din ordre afsendes som ønsket anbefaler vi at du kontakter os telefonisk på 36 94 96 99 hvis en sag haster. Når din ordre først er pakket kan den desværre hverken annulleres eller ændres.

    Ser/modtager vi først dit ønske til ændring efter ordren er pakket vil den blive afsendt hvorefter de alm. regler for returnering gælder.

  • p>Vi afsender alle hverdage. Bestiller du en vare med lagerstatus "på lager" på produktsiden, afsendes varen samme dag (eller førstkommende hverdag), når blot du bestiller inden kl 16. Når din ordre er pakket på lageret modtager du en e-mail med leveringsinfo samt tracking på forsendelsen. Vi kan ikke udelukke en lille smule forlænget leveringstid i f.m. udsalg, Black Friday og juletravlhed - kontakt os hvis din ordre haster!

    Du kan godt bestille varer med længere leveringstid. Ordren afsendes samlet, når alle varer er på lager. Ønsker du hurtigere afsendelse, ændrer vi gerne din ordre.

    Ønsker du stadig varen med længere leveringstid kan du blot lave en ny ordre.

  • Alle leveringer fra BabyGear.dk sendes enten med DAO 365, GLS eller fragtmand. Mange bestiller også til Pickup hos BabyGear.dk - Kastrup (gratis og hurtigt)

    Du har mulighed for at få leveret din pakke direkte til din bopæl, din arbejdsplads eller for at vælge et frit afhentningssted så som GLS pakkeshop eller DAO 365 Pakkeshop.

    Du kan følge din ordre samt tracke din pakke her

    DAO 365:

    Pakkeshop: Gratis (ved køb over 398 kr)
    Pakkeshop: 28 kr. (ved køb under 398 kr )
    DAO Express privat: 18 kr (ved køb over 398 - Ikke muligt ved større varer)
    DAO Express privat: 32 kr (ved køb under 398 - Ikke muligt ved større varer)

    GLS:

    GLS Pakkshop: Gratis (ved køb over 498 kr)
    GLS pakkeshop: 32 kr. (ved køb under 498 kr.)
    GLS Hjemmelevering: Gratis (ved køb over 998 kr)
    GLS hjemmelevering: 44 kr. (ved køb under 998 kr.)

    Fragtmand:
    Visse varer er for store til at blive sendt med GLS og DAO 365. I sådanne tilfælde bliver varen sendt med fragtmand. Levering med fragtmand sker til til kantsten,  det vil sige, hvor først løft skal foretages eller der hvor fragtbilen kan stoppe nærmest din bolig, f.eks. fortov, dørtrin, indkørsel eller garage.

    Pickup hos BabyGear.dk - Kastrup (gratis)
    Du spare forsendelsesomkostningerne og få din vare med det samme ved at vælge pickup som leveringsmetode, når du bestiller. Derefter kan du hente din ordre på vores kontor på Smedekævej 33, 2770 Kastrup. Vi har åbent for afhentning alle hverdage fra kl. 9-16.

    97% af alle leverancer ankommer dagen efter, at vi har afsendt dem fra vores lager. Det kan forekomme, at vi er nødt til at opdele din ordre i flere forsendelser. Dette kan skyldes, at din pakke er for stor til at blive sendt i én forsendelse. Alle leverancer er forsikrede, så du er dækket ind, hvis pakken skulle gå tabt eller blive beskadiget under transporten. 

  • Levering af møbler sker til 1. dør. Dvs. indgangsdøren til ejendommen hvis du bor i lejlighed. Levering omfatter ikke transportøren bærer møbler op af trapper. Du kan evt. indtaste en  fuldmagt til transportøren om hvor varerne kan stilles, hvis du ikke er hjemme til at modtage dem (overvej et sted der beskytter mod regn, sne m.v.). Ansvaret for varerne overgår til køber når levering er sket.

    Husk at kontrollere den indtastede adresse samt at dørtelefon m.v. virker inden din ordre afsendes. Det er desværre ikke muligt at arrangere at transportøren kontakter dig før levering sker.

    Møbler leveres i tætpakkede kolli. Husk at kontrollere at du har modtaget de rigtige varer i f.t. din leveringsseddel og behov inden du pakker ud. Du kan se varenummer på siden af pakken. Har du bestilt de forkerte varer kan de sendes retur så længe de kommer retur i samme stand som de er modtaget. Er de først pakket ud kan dette dog være vanskeligt - så kontroller hellere en gang for meget :)

    I tilfælde af fragtskade bedes du modtage hele leveringen og IKKE sende retur med fragtmanden uden forudgående bekræftet aftale med vores kundeservice. Så løser vi problemet med udbedring af evt. beskadigede dele eller ombytning hvis udbedring ikke er mulig eller giver mening. Ofte betyder dette at du fortsat kan samle og anvende dit møbel og ikke skal afvente ombytning eller udbedring.

    I tilfælde af fragtskade gør du følgende:

    - Pak alle dele ud

    - Marker på samlevejledningen hvilke dele der er beskadiget og tag et letlæseligt billede heraf

    - Tag et billede af skaderne

    - Send al billedmateriale og beskrivelse af fejlen til kundeservice@babygear.dk 

  • Prisgarantien hos BabyGear.dk omfatter nye produkter, der er tilgængelige hos en danskejet konkurrent. Vi giver ikke prisgaranti mod os selv og tilbud gælder ikke med tilbagevirkende kraft på ordrer der er afsendt hverdagen før tilbud træder i kraft.

    Prisen der matches er inkl. fragt (dvs. du skal inkludere en evt. fragtudgift for forsendelse af varen til den pris som vi sammenligner med.

    Prisgarantien dækker ikke produkter, der er underlagt nogen form for tilbud, f.eks. åbningstilbud, kø-tilbud, dagtilbud, mængdebegrænsning, begrænsede partier eller ophørsudsalg.

    Du kan benytte dig af vores prisgaranti i op til 14 dage efter, du har modtaget din vare.

    Du skal have dokumentation for den pris, du har fundet – i form af et skærmprint og varen skal være på lager hos konkurrenten. Varen, som du har fundet hos konkurrenten, skal være identisk med den, du har købt hos BabyGear.dk.

    Prisgarantien gives i forhold til danskejede butikker. Er du i tvivl, om webshoppen drives fra Danmark, kan du se om adressen og CVR-nummer er dansk. Prisen, der sammenlignes med, skal være inklusiv levering.

    Vi matcher ikke eventuelle medlemstilbud, hvor man skal være medlem for at benytte tilbudet.

    Prisgarantien kan ikke kombineres med andre tilbud/rabatkoder hos BabyGear.dk

  • Hos BabyGear tilbyder vi prismatch og prisgaranti på hele vores sortiment. Vi tjekker dagligt konkurrenternes priser på mange tusinde varenumre for at sikre dig den bedste pris. Skulle du finde en vare billigere, så matcher vi prisen.

     

    Hvad er prisgaranti?

    Prisgaranti betyder, at hvis en anden danskejeet hjemmeside sætter en vare ned indenfor 14 dage efter, du har modtaget din vare, tilbagebetaler vi differencen i forhold til, hvad du har betalt hos BabyGear.dk.

    Vi yder ikke prisgaranti mod os selv.

    Du skal bare kontakte kundeservice med dit ordrenummer samt et skærmprint af siden med den nedsatte vare, hvor pris incl. fragt samt lagerstatus fremgår, så tilbagefører de prisdifferencen. Se vilkår for prisgaranti.

    Hvad er prismatch?

    Prismatch betyder, at vi matcher prisen inden du køber. Hvis du ser en identisk vare billigere et andet stedt i Danmark matcher vi prisen incl fragt.

    Varen skal være på lager på den hjemmeside, hvor du ser varen billigere. Du køber blot varen hos babygear.dk og kontakter efterfølgende kundeservice med dit ordrenummer samt et skærmprint af siden med den nedsatte vare, hvor pris incl. fragt samt lagerstatus fremgår, så retter kundeservice manuelt prisen og sender dig en ny ordrebekræftelse. Se vilkår for Prismatch.

     

    Ønsker du prismatch i f.t. en fysisk forretning gælder følgende:

    1) Ligesom i en fysisk forretning afhentes varen på vores adresse, hvor du vælger pick-up som levering. Dvs. varen sendes ikke fra os.

    2) Du kan fremsende dokumentation af præcis den vare du ønsker prismatch på er nedsat (dvs. et generelt kampagneskilt er ikke tilstrækkeligt).

     

    Udsalg/nedsatte varer

    Tilbud gælder ikke med tilbagevirkende kraft. Er varen købt og afsendt inden kampagnestart gives prisforskellen desværre ikke retur.

  • Hos BabyGear.dk har vi stor erfaring med salg til professionelle brugere og deres specifikke krav til kvalitet, funktionalitet, brugervenlighed, sikkerhed, ergonomi samt holdbarhed.

    Kontakt os på telefon 36 94 96 99 eller kundeservice@babygear.dk, så opretter vi jer som EAN kunde og I kan handle på BabyGear.dk og få tilsendt EAN faktura for købet (minimumkøb kr. 300).

    Vores telefon er åben man-fredag kl 12-16

    Vi taster gerne ordren pba. disse oplysninger der blot sendes til kundeservice@babygear.dk:

    Varenummer

    Antal

    Modtager/navn på faktura (husk evt. bruger-ID)

    Modtageradresse, email og telefon

    Ean nummer

Levering - DAO365

  • DAO har nogle max volumen formater for hvor stor pakken må være for hhv. hjemmelevering og levering til pakkeshop. Vi registrerer per vare om den kan sendes med DAO (hhv. hjemme og pakkeshop) for 1 stk. af varen Den samlede volumen for din ordre kan dog betyde at pakken bliver for stor til at blive sendt på den måde du har valgt.

    I så fald ændres forsendelsesmetoden. Du vil i så fald måske modtage besked fra DAO om at din forsendelse er annulleret. Det betyder dog blot at den er sendt på en anden måde.

    Udgangspunktet er at den sendes med samme transportør. Så er pakken for stor til DAO hjemmelevering leveres den i stedet til nærmeste DAO pakkeshop. Er pakken for stor til at blive sendt med DAO sendes den med GLS (GLS leverer hverdage).

    Har du valgt levering til DAO pakkeshop vælger vi så vidt muligt den samme GLS pakkeshop.

    Dette gøres manuelt så vil være tracking for den annullerede forsendelse du modtager.

    Vedr. Home Runner

    I nogle tilfælde kan DAO opleve lokale kapacitetsproblemer, hvor buddene på udvalgte ruter ikke har plads til alle pakker der skal leveres privat med DAO Home levering. I så fald overdrager DAO pakken til HomeRunner. Dette for at give dig som kunde den ønskede leveringsform om hjemmelevering frem for at levere pakken direkte i en pakkeshop.

    Dette er ikke en disponering afsender har indflydelse på da disponering sker på terminalen (primært Sjælland).

    HomeRunner har aftenlevering i stedet for morgenlevering. Overdrages pakken til HomeRunner vil det betyde at din pakke vil blive forsøgt leveret den efterfølgende aften i stedet for om morgenen. Kan pakken ikke leveres lokalt leveres pakken i en pakkeshop. Overdragelse til Homerunner kan i nogle tilfælde give lidt forlænget leveringstid.

  • DAO har nogle max. formater for de pakker de kan udbringe. Derfor kan varer med et vist volumenomfang desværre ikke udbringes med DAO. Du kan dog stadig få din ordre bragt til døren eller til en pakkeshop med GLS.

  • Hvis du har fået en sms fra DAO om, at din pakke er blevet leveret enten i din postkasse eller på dit dørhåndtag til dit private hjem, men du ikke kan finde pakken, så anbefaler vi følgende:

    Kontroller at den indtastede leveringsadresse er korrekt (se din ordrebekræftelse)

    Er den korrekt, er det en god ide at checke postkasse om omkring døren - eller om den evt. ved en fejl havnet hos en nabo

    Giver det heller ikke noget resultat, så ser vi ofte at pakker alligevel dukker op af sig selv inden for 24-48 timer - så ofte løser det sig af sig selv.

    Men du er altid velkommen til at kontakte DAO365 på telefon 72 33 08 50. Du kan eventuelt sende os en e-mail – så skal vi nok vende tilbage hurtigst muligt.

    Er pakken bortkommet hjælper vi gerne med at efterlyse den

  • Vi modtager for tiden en del henvendelser vedr. pakker sendt med DAO generelt: Vi kan alene hjælpe med forsendelser af pakker der er sendt fra os (Babygear.dk). Øvrige henvendelser skal ske til dao via www.kontaktdao.as .

    Du modtager en leveringsmail når din ordre er pakket og afsendt fra vores lager. Indscanning sker på DAO's terminal. Hvis du ikke modtager pakken efter 2-4 dage, kan du enten kontakte dao via www.kontaktdao.as. Dao har 3 hverdage til at lokalisere pakken. Du er også velkommen til at kontakte os kundeservice@babygear.dk hvis pakken er købt hos Babygear.dk - husk at oplyse dit ordrenummer - hvis vi kan hjælper vi gerne med at fremskynde en hurtigere løsning.

    Har du modtaget fået en SMS om at pakken er leveret, men du ikke kan finde den, så klik her

  • Når du vælger DAO som levering accepterer du at pakken må stilles på adressen.

    DAO laver dog en vurdering på stedet – og leverer kun hvor de vurderer det forsvarligt, og kun der hvor døren fører direkte ind til din private bolig.

    Desuden sender DAO dig en sms, så du kan se, præcis hvornår buddet har været forbi dig om natten.

  • DAO365 omdeler i tidsrummet 02.30 – 08.00. Langt de fleste kunder sover i dette tidsrum, og det er derfor besluttet, at buddene ikke må benytte ringklokke eller dørtelefoner – så du uforstyrret kan få din skønhedssøvn.

  • Det er en del af DAO365 konceptet, at buddet må hænge pakken i en pose på dørhåndtaget til din private bolig, hvor det kan gøres forsvarligt.

  • DAO365 er et distributionsselskab, der leverer morgenaviser, magasiner og pakker bestilt på nettet, derfor har DAO365 allerede flere adresser, som de har leveringer til, hvor der er tilknyttet nøgle eller kodeoplysninger.

    Derfor er det muligt at levere din pakke sikkert til din postkasse eller hænge den i en pose ved indgangen til din private bolig – mens du stadig sover.

  • Ja, det gør DAO365. De er et distributionsselskab, der leverer morgenaviser, magasiner og pakker bestilt på nettet.

    DAO365s budkorps sørger for, at din pakke bliver leveret om natten, mens du sover – så du har en skøn ting at stå op til.

  • Når DAO har leveret din pakke, vil du modtage en sms om, hvor den er.

    DAO365 kan have leveret pakken i din postkasse, eller hvis pakken er for stor til, at den kan være i din postkasse, kommer vi pakken i en pose, som de hænger på dørhåndtaget til dit hjem – allerede før du står op.

    Hvis du har været så heldig at få en rigtig stor pakke, som buddet ikke kunne have på scooteren, så er pakken blevet leveret i en DAO Pakkeshop nær dig. Men det står tydeligt i den sms, du har modtaget, hvor din pakke befinder sig.

Retur

  • Du kan hente returlabel til udprint eller blot få tilsendt en QR kode, som du viser i GLS pakkeshoppen når du indleverer din returpakke klikke på dette link

    Husk at påføre ordrenummer!

    Anvender du returlabel ved returnering af fortrudte køb modregner vi dkk 39,- fra værdien af dine returvarer.

    Er der tale om returnering af en reklamation - efter forudgående aftale med kundeservice - betaler du ikke for anvendelse af GLS returlabel til returnering. Husk at anføre på retursedlen at der er tale om en reklamation.

    Du sætter det printede returlabel på pakken, og indleverer den til én af de 1400 GLS Pakkeshops (find evt. nærmeste på gls.dk). Husk at få en kvittering.

    Du kan godt anvende ét returlabel til returnering af forskellige ordrer. Blot husk at vedlægge dokumentation på, hvilke varer der hører til hvilke ordrer.

    Printer påkrævet. Retursedlen og pakkelabelen vil blive leveret som PDF filer. Det er derfor nødvendigt, at du på et tidspunkt har adgang til en printer, så du kan udskrive dem. Du har 30 dages returret.

  • Du bytter ved at returnere den vare du ikke ønsker og lave en ny ordre.

    Så er du sikker på at den nye vare er reserveret til dig og du modtager den hurtigt. Denne procedure gælder altid, når du ønsker at ombytte et produkt til et andet – også hvis du ønsker den samme vare blot i en anden størrelse

    Du kan enten sende returvaren til os eller aflevere den personligt i vores åbningstid på vores adresse i Kastrup (hverdage 9-16): Babygear.dk, Smedekærvej 33, 2770 Kastrup

    Til returnering kan du evt. benytte vores GLS returlabel til 39,00 kr.Det kan printes ved at klikke på dette link

    Vent evt. med at sende varerne retur indtil du har sammenlignet dem. Du kan godt sende flere ordrer retur sammen - blot skriv klart hvad der hører til hvilke ordrer.

    Vi behandler dine returvarer indenfor 5 hverdage fra modtagelse. Beløbet føres retur til det anvendte betalingskort. Du modtager en email når vi har behandlet din returnering.

  • You have a 30-day return on all goods from the date of receipt, if they are in the same condition as at the receipt. That is, the goods must have tags affixed, return in the same packaging as upon receipt, and must not be washed, inscribed name or the like

    The right of withdrawal is conditional on the goods being returned in substantially the same condition and quantity. We do not cover the cost of return. You can buy a GLS return label that you receive per mail but you are also welcome to return items in person during our business hours or send them directly to the address below. Babygear.dk, Smedekærvej 332770 Kastrup.

    You can download the return label for printout by clicking this link https://retur.pakkelabels.dk/babygear

    Remember to apply order number! If you use a return label when returning, we offset dkk 39, - from the value of your returned goods. You put the printed return label on the package and submit it to one of the 1400 GLS Package Shops (find the nearest one at gls.dk). Remember to get a receipt. You may want to use one return label to return different orders. Just remember to attach documentation on which items belong to which orders. Printer required. The return slip and package label will be delivered as PDF files. Therefore, you must have access to a printer at some point in order to print them.

    Note! We do not receive packages sent by collect and do not pick up parcels sent to parcel shops

  • Du har 30 dages returret på alle varer fra modtagelsesdatoen, såfremt de er i samme stand som ved modtagelsen (kontakt kundeservice@babygear.dk vedr. muligheder for evt. forlænget returfrist). Det vil sige, at varerne skal have påsatte tags, kommer retur i samme emballage som ved modtagelse, og de må ikke være vasket, påskrevet navn eller lignende.

    Julegaver byttes helt frem til den 9. januar 2025.

  • Penge føres retur til det anvendte betalingskort indenfor ca. 5 hverdage fra modtagelse på vores lager. Du modtager en kreditnota email når beløbet er ført retur. Har du anvendt forudbetalt GLS returlabel modregnes kr. 39,00 i det beløb der føres retur. Skal penge ikke retur til det anvendte betalingskort sker bankoverførsel inden for ca. 10 hverdage fra modtagelse. I så fald vedlægges en seddel med reg. og kontonummer.

    Har du anvendt fortrykt GLS returlabel til returnering kan du altid spore din returpakke via linket i din leveringsmail eller på GLS's hjemmeside når du indtaster dit pakkenummer.

  • Du har 30 dages fortrydelsesret på alle varer, du køber online, gældende fra modtagelsesdatoen. Fortrydelsesretten er betinget af, at varen returneres i væsentlig samme stand og mængde. Dvs. varerne må ikke være vasket, påskrevet navn el. lign. Varen skal returneres med den emballage den kom i. Emballagen skal så vidt muligt skal være i samme stand som da du modtog den. Du må gerne inspicere og (med forsigtighed) åbne varen som i en fysisk forretning (uden at tage den i brug). Tags må ikke fjernes fra varen.

    Returseddel/Kvittering skal altid medfølge. Du kan downloade returseddel via linket i den leveringsmail - eller vedlægge en anden form for seddel med dit ordrenummer.

    Du afholder selv udgiften til returnering. Du kan downloade og udprinte GLS returlabel ved at klikke her. Anvender du dette fratrækkes kr. 39,00 fra det beløb der føres retur.

    Du er også velkommen til at returnere varer personligt i vores åbningstid eller sende dem direkte til nedenstående adresse.

    Babygear.dk

    Smedekærvej 33

    2770 Kastrup.

    Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og afhenter ikke pakker sendt til / leveret i pakkeshop. Vi anbefaler derfor IKKE returnering med DAO, der ikke er egnet til erhvevslevering. DAO's koncept er at stille pakken udenfor nat / tidlig morgen (afsender bærer ansvaret for dette) eller alternativt levere den i pakkeshop (se ovenfor).

    Husk at emballere varen forsvarligt da afsender bærer ansvaret for returpakken såfremt den ikke er forsvarligt emballeret.

Levering Generelt

  • Afhentning af bestilling

    Ja, du er meget velkommen til at afhente din ordre på vores lager og kontor i Kastrup. Du bestilling blot inden og vælger "pick-up" som leveringsform.

    Du modtager en leveringsmail når din ordre er pakket, men du er også velkommen til at komme forbi inden da - er varerne ikke pakket, så finder vi dem til dig, mens du venter.

    Husk at kontrollere at alle varer har status "på lager" så du ikke kører forgæves :)

    Returnering af varer

    Ønsker du at returnere en vare og spare returfragten er velkommen til at returnere den på vores adresse. Blot medbring en seddel med ordrenummer. Returnering skal ske personligt og i vores åbningstid. Vi tager ikke ansvar for returvarer der er afleveret udenfor åbningstiden (f.eks. lagt i postkassen).

    Ombytning af varer

    Du bytter ved at returnere den vare du ikke ønsker, og laver en ny ordre på den vare du ønsker i stedet.

  • På alle forsendelser sendt med GLS Erhverv, GLS Privat, GLS Pakkeshop, DAO Hjemme eller DAO Pakkeshop modtager du, når varerne er pakket på lageret, en e-mail med et link, så du kan følge forsendelsen.

    Du vil først kunne se data på forsendelsen efter forsendelsen er blevet scannet første gang hos GLS eller DAO, hvilket typisk sker omkring kl 19.

  • Hos BabyGear.dk pakkes alle varer omhyggeligt, så der ikke sker transportskader.

    Under pakningen bliver der taget hensyn til at kunden skal bortskaffe minimal emballage efter endt udpakning. Ordren pakkes så vidt muligt i forsendelsespose og hvis ordren pakkes i papkasse anvendes luftposer som pakkefyld.

    Alle vores papkasser er FSC certificerede papkasser. FSC-mærket er din garanti for ansvarlig skovhugst samt forbedrede levevilkår for lokalbefolkningen i nogle af verdens fattigeste lande.

    FSC-mærket kan sidde på træ fra hele verden – lige fra de tropiske regnskove til de sibiriske nåleskove.

  • Hos babyGear.dk kan du vælge mellem følgende leveringsmetoder:

    Pickup i Kastrup: Alle varer kan afhentes uden omkostninger på adressen Smedekærvej 33, 2770 Kastrup. Vores åbningstider er hverdage kl. 9 - 16. Du modtager en e-mail når dine varer er klar til afhentning men du er også velkommen til at komme før det, så finder vi dine varer til dig når du er her

    DAO Privat: Få dine varer leveret til din hjemmeadressen. DAO budet hænger pakken på din dør inden kl 7 om morgenen og sender en SMS om at pakken er leveret. Vejledende udbringningstid: 1 dag (Mandag-Søndag)

    DAO Pakkeshop: Få dine varer leveret til en DAO Pakkeshop. Vejledende udbringningstid: 1 dag (Mandag-Søndag)

    GLS Erhverv: Få dine varer leveret til en erhvervsadresse f.eks din arbejdsplads. Vejledende udbringningstid: 1 dag (hverdage)

    GLS Privat: Få dine varer leveret til din privatadresse. Hvis der ikke er nogen hjemme til at modtage pakken kan du skrive en besked på pakkelabelen til GLS om, hvor de evt. må sætte pakken (dette gøres på købers eget ansvar). F.eks. garagen eller haveskuret, ect. Vejledende udbringningstid: 1 dag (hverdage)

    GLS Pakkeshop: Få dine varer leveret til en af de over 700 pakkeshops landet over med gode åbningstider - ofte meget bedre end posthuset. Du vælger bare den pakkeshop der passer dig bedst, når du bestiller. Du får en SMS og e-mail fra GLS, så snart pakken er klar til afhentning i pakkeshoppen. Vejledende udbringningstid: 1 dag (hverdage)

    Ved levering af møbler vil levering være til kantsten eller hoveddør. Hvis du bor i hus, vil fragtmanden levere til din hoveddør i stueplan. Hvis du bor i etageejendom vil der blive leveret til kantstenen dvs. døren til opgangen og ikke døren til din lejlighed.

  • Hvis din pakke er sendt med GLS eller som DAO, har vi sendt track & trace til dig, så du kan følge din pakke.

    Hvis denne track and trace kode ikke giver dig den ønskede information, vil vi bede dog kontakte os på telefon 36 94 96 99 eller på kundeservice@babygear.dk. Vi vil så hjælpe dig med at spore din pakke.

  • Vi afsender alle hverdage kl 16. Leveringstiden afhænger af den valgte forsendelsesmåde:

    Generelt om forsendelser:Rettidig levering forudsætter at DAO 365 eller GLS overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos DAO vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato.

    DAO og GLS's kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er 96% for pakkepost. Bemærk dog at disse procentsatser er gennemsnitlige, og kan dække over store lokale og tidsbegrænsede variationer.

    DAO 365 Home - til Privatadresse: Pakkes stilles ved din dør eller lægges i postkassen. Vejl. leveringstid er næste dag inden kl 07.00*. Bringer også ud lørdag, søndag og helligdage. Varer sendt med DAO er med track and trace, så du kan følge forsendelsen. Store forsendelser kan ikke udbringes med DAO.

    DAO365 - til Pakkeshop: Vejl. leveringstid er næste dag. Bringer også ud lørdag, søndag og helligdage. Varer sendt med GLS er med track and trace, så du kan følge forsendelsen. Store forsendelser kan ikke udbringes med DAO.

    GLS - til Pakkeshop: Vejl. leveringstid er næste hverdag. Varer sendt med GLS er med track and trace, så du kan følge forsendelsen.

    GLS - til Erhvervsadresse: Vejl. leveringstid er næste hverdag. Varer sendt med GLS er med track and trace, så du kan følge forsendelsen.

    *Hvis DAO oplever lokale kapacitetsproblemer på lokale terminaler kan pakker med DAO Home levering blive overdraget til HomeRunner

Produktinfo

  • Single FRIGG og sutter leveres til os på en måde der er beregnet til ompakning i f.t. farver og mængde du køber. De er ikke særskilt emballeret - bl.a. ud fra miljøhensyn og optimering af emballering. Det samme kan gøre sig gældende for BIBS sutter (denne emballeringsform udfases). De kommer hygiejnisk leveret i lynlåspose.

    Er emballagen brudt/åbnet kan sutterne ikke returneres.

    Forskellen på sutterne ses på længden af suttehovedet (ikke trykket sammen):

    Size 1 måler 27 mm

    Size 2 måler 30 mm

    Size 3 måler 33 mm

  • Et udvalg af vores varer kommer assorteret - enten i form af farve, motiv, eller model. De har alle samme stregkode og med hyppigt skiftende motiver eller farver.

    Vi kan desværre ikke imødekomme specifikke produktønsker - men køber du flere af samme slags vil lageret altid tilstræbe blande forskellige farver/modeller så lange udvalget på lager muliggør dette.

     

Om BabyGear.dk

  • BabyGear.dk er godkendt af E-mærket, som er den danske mærkningsordning for sikker nethandel. Bag e-mærket står Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet. E-mærket er med dig som kune hele vejen – både før, under og efter en nethandel, og e-mærkets jurister kontrollerer løbende BabyGear.dk, så du er sikker på, at BabyGear.dk altid lever op til lovgivningen og til e-mærkets særlige forbrugerbeskyttende krav. Skulle du få brug for hjælp sidder e-mærkets jurister altid klar med rådgivning og svar på de spørgsmål, du måtte have.

    E-mærket - så ved du det er et sikkert sted at handle

    E-mærket er vigtigt, når du skal vælge en netbutik...

    E-mærket har godkendt BabyGear.dk

    E-mærket kontrollerer løbende BabyGear.dk

    Du har forbrugerklagenævnet i ryggen

    Børn og unge er i særligt gode hænder

    Før du handler...

    Klar besked om netbutikkens kundeservice

    Deltag i konkurrencer uden at blive påtvunget nyhedsbreve

    Når du er ved at bestille...

    Dine penge er sikret bedst muligt

    Du bliver ikke bundet af ulovlige vilkår

    Du får klar besked om, hvad der sker med dine personlige oplysninger

    Du bestemmer selv om du vil modtage nyhedsbreve

    Når du har bestilt...

    Så er en aftale en aftale

    Du kan nemt fortryde eller reklamere

    Du kan nemt afmelde nyhedsbreve igen

    Du har adgang til gratis juridisk hjælp

    Din oplevelse kan få betydning for en netbutiks e-mærke

    Se BabyGear.dk's godkendelsescertifikat fra E-mærket

  • Det er nemt at komme i kontakt med os og vi er tilstede på de fleste platforme.

    Email

    Vores kundeservice svarer på email i vores åbningstid og inden for 24 timer - 60% af alle emails besvares dog inden for 3 timer. E-mail: kundeservice@babygear.dk

    Haster en henvendelse (f.x. ændring eller annullering af en ordre) anbefaler vi at du ringer til os så du er sikker på at vi når det inden ordren er pakket.

    Messenger

    Du kan også kontakte os på Facebook Messenger. Forvent svartider svarende til email. Messenger: https://m.me/babygear.dk

    Telefon

    Kundeservice svarer på opkald i vores åbningstid. Er der kø på telefonen opfordrer vi dig til at sende en mail i stedet for.

    Telefon: +45 36949699

    Personlig henvendelse

    Se åbningstid for Kontor og lager i Kastrup

    Kontaktformlar

    Skriv til kundeservice på kontaktformular

    Zendesk svar statistik 04/2019: 28% får svar indenfor 1 time. 68% får svar inden for 7 timer. 95% får svar indenfor 24 timer.

  • Vi har åbent alle hverdage kl 9-16, hvor du kan afhente dine bestillinger eller returnere varer.

    Vær opmærksom på at andre åbningstider kan forekomme i f.m. jul og nytår. Check information herom på vores Facebook side så du ikke kører forgæves. Den 31.12. er lager og kontor lukket pga. status.

    Vi er ikke en fysisk butik og har derfor ikke varer i udstilling i Kastrup.