Jeg gik 14 dage over termin med Mathilde. Til sidst var jeg ved at sprænges - og ikke kun fysisk. Jeg var dødtræt af, at min krop ikke kunne performe, nu vi ligesom havde fået en deadline - jeg mener termin - den 20. december. Men nej, intet skete, så vi endte med at tage til Vejle juleaften medbringende vandrejournal, skiftetøj og adresser på alle sygehuse på ruten mellem Vejle og København.

 

Men julen gik, nytår ligeså, og jeg nåede såmænd også på udsalg i Magasin inden der skete noget. Og endelig - aftenen inden planlagt igangsætning, kom der gang i skidtet. Det gik så også så hurtigt, at vi hverken fik videokamera eller pølsehorn med (jeg havde læst, at fødsler kunne tage tid og kantinen kunne være lukket, så manden skulle da ikke sulte).

 

Så ud kom hun - i total Superman stil med den ene arm over hovedet. Glemt var den overskredne deadline - og heldigvis var jeg ikke helt klar over risikoen ved at gå så lang tid over termin. Allerede dengang gjorde Mathilde tingene i sit helt eget tempo og først når hun er klar.

 

Hvad jeg er klar over nu er, at det giver os en kæmpe frihed i forhold til skolestart. Var hun blevet født til termin - 20. december - skulle hun begynde i skole til sommer. Fordi det blev den 3. januar, kan vi nu vælge at vente et år. Altså har hun fået frikort til et år mere med 100% leg, før den lange indlæringsmæssige stroppetur begynder.

 

Jeg var selv den yngste i min klasse - og jeg er født i september. Det vil sige, at jeg blev 6 år en måned efter, at jeg startede i skole. Tanken om, at Mathilde kun ville være 5½, når hun skulle starte i skole, virker helt absurd. Min lille pige, som elsker at løbe, tegne og klatre. Hun synes også det er sjovt at skrive sit navn og tale om bogstaver, spille Kalaha og sige noget på engelsk. Jeg tror kort sagt , at hun er præcis lige så kvik og moden som gennemsnittet.

 

Derfor kunne man såmænd nok argumentere for, at hun skulle starte i skole til sommer. Vi blev inviteret til infomøde på den privatskole, hun er skrevet op til. Men sagde nej tak - vi venter til næste år. For hvorfor skulle hun starte til sommer? Hvad er lige præcist det gode argument for det? Hvad kan konkurrere med et år mere, hvor hun kan lege uden faste rammer og mødepligt?

 

Af samme grund forstår jeg ikke det hastværk, nogle forældre tilsyneladende har med at få deres barn så tidligt i skole som muligt. Medmindre der vitterligt er tale om et meget modent og lærings-hungrende barn, så har jeg svært ved at forstå denne sense-of-urgency - medmindre en anden, skjult, agenda (som egne ambitioner eller selvprofilering) gør sig gældende.

 

Man kan trække en hest hen til truget, men ikke tvinge den til at drikke. Derfor kan det vel også kun være en fordel, at barnet er så modent som muligt, når det starter i skole. Den første forudsætning for at lære er jo, at man kan sidde stille og høre efter, hvad læreren siger.

 

Det bedste argument for at vente så længe, man kan med skolestart, har jeg dog fået fra moderen til Mathildes veninde - nemlig, at hun hellere vil have, at hendes datter er en af de ældste frem for en af de yngste, når pigerne når den alder, hvor de skal i byen og hvad deraf følger.

 

Lad mig illustrere: I fredags var jeg i byen med en veninde, hvor vi netop talte om dette emne. Hun sagde, at hun kom et år for tidligt i skole. Ikke at hun var særlig klar til det, men det gik fint nok. Børn tilpasser sig jo. Det betød dog også, at da hun var 14 år, havde hun kærester, der var 18 år - fordi det havde hendes veninder i klassen. Hendes mor var ikke begejstret!

 

'Be careful what you wish for - you might get it'. For en gangs skyld er jeg glad for, at Mathilde gjorde tingene i sit helt eget tempo...