Jeg skriver dette blogindlæg med et bombekrater i nakken. Pigerne har været i gang med tuscher, puslespil, dukkehus, trambolin - you name it, they've got it! Ude i gangen flyder diverse sko, sandaler (også mine egne), jakker, tasker, mere legetøj og alt godt fra forbrugsfesten. Inde i den anden stue er der et bjerg af vasketøj, der skal foldes sammen og lægges på plads. Kort og godt, der er nok at gå i gang med - hvis jeg ellers gad!
Jeg er i bund og grund et ordensmenneske og kan bedst lide, når der er ryddet op. Jeg har faktisk heller ikke noget imod at gøre rent. Jeg har bare resigneret overfor virkeligheden og det faktum, at oprydning med små børn i huset er et projekt i bedste Sisyfos-stil. Samtidig har jeg en mand, som er ret god til at følge sit indre pendul imod, hvad han har mest brug for og lyst til - og det rimer meget sjældent på oprydning ud over damage control og gøre køkkenet i stand.
Og så er det, jeg tænker; hvis han ikke synes, det er så bydende nødvendigt at storme rundt med en støvsuger, hvorfor skulle jeg så. Det går jo nok - og der er så meget andet, der er fedt at bruge sin tid på. Såsom at skrive dette blogindlæg, sy et par bukser til Freja, drikke en cafe latte eller et glas vin, læse et blad, se en god film (eller den første sæson af Mad Men, som jeg stadig har tilgode) - eller bare komme ned i bunkerne af arbejde. Et er jo sikkert - rodet og nullermændene er der stadig i morgen.
For et par år siden stressede rod og støv mig mere. Det var vigtigere for mig lige at nå at støvsuge og løbe en tur med kluden lørdag formiddag. Det faktum at min mand giver oprydning/rengøring så lille en vægtning i forhold til en tur på legeplads eller noget andet hyggeligt - kan ' vi' ikke bare gøre det i morgen - samt et ekstra barn og travlhed på arbejdet, har inspireret mig til at sænke barren for, hvornår vi når det tidspunkt, at NU skal der bare gøres rent (for det kommer trods alt fra tid til anden).
Jeg har kort sagt valgt at kategorisere rengøring og oprydning som nice og ikke need. Lidt ud af nød - fordi jeg trods alt foretrækker at være sammen med min familie, restituere, eller bare lavet noget andet, der er sjovere - og fordi, jeg lørdag formiddag var ret stresset og irriteret over, at jeg også lige skulle nå at gøre rent, hvor min mand så uendelig meget hellere ville lavet noget andet. If you cannot beat them, join them!
Der er skrevet meget om oprydning og rengøring og forskellen mellem mænd og kvinder på dette punkt. Efter jeg har ændret mit mindset, har vi færre konflikter om oprydning - og jeg nyder min weekend mere. Dog har jeg det lidt ambivalent med at skrive dette, for siger det ikke noget om mig, at jeg (p.t.) ikke går op i at have et propert og rent hjem - medmindre vi skal have gæster ? (og det er faktisk derfor det er dejligt at have gæster engang imellem).
I forbindelse med mors dag hørte jeg en kvinde sige noget om, at kvinder gør rent for andres kvinders skyld - ligesom man klæder sig og måske også sine børn på (vælger tøj) for andres kvinder skyld. Så hvis man skulle gøre noget for kvinder, så skulle vi holde op med at fokusere så meget på rengøring for at leve op til andre kvinders forventninger.
Interessant tanke det med at holde op med at gøre ting for at leve op til andres uudtalte forventninger...
Forstå mig ret, der skal selvfølgelig ikke være svinsk - og sådan er det heller ikke hjemme hos mig. Vi taler ikke Brønderslev goes Amager. Men normalfordelingen indenfor 'rent hjem' er bred og synet af en nullermand får mig ikke til til at gå op i en spids - længere. Til gengæld har jeg masser af hygge med min familie og by the end of the day er det vel det vigtigste. Om få år får jeg vel masser af tid til at gøre rent...
P.S. I søndags havde Mathilde en fest med at overtage støvsugeren efter mig og rengjorde sit værelse i alle ender og kanter - og indrømmet - var nok lidt mere grundig en sin mor - så måske løser problemet sig selv...