At være mor

Coming through! Hummer på cykelstien....

Jeg tror nok, at jeg er blevet mere tålmodig af at få børn - men udgangspunktet var godt nok også ringe. Når jeg sætter mig op på en cykel ser jeg dog ikke rigtig nogen forbedring på den front. Måske fordi jeg som oftest har travlt, men det skal nu ikke være nogen undskyldning. Jeg bilder mig ind, at jeg generelt er både rummelig, tolerant og venlig. Det er bare som om, at den side fordufter, når jeg sætter mig op på cyklen. Som en anden selvudnævnt færdelsbetjent - eller skal vi sige Mrs. Jekyll & Mrs. Hyde - kan jeg komme helt op i det røde felt og få trang til at repetere regler og anvisninger, hvis nogen for eksempel blokerer cykelstien, ikke kører hurtigt nok, går i modsat retning på cykelstien, parkerer så jeg ikke kan komme forbi, ikke ser sig for eller pludselig skifter retning i fodgængerovergangen, så jeg er ved at gå ind i dem med cykelvognen - og andre handlinger, som gør, at JEG skal sætte farten ned.

Forrige år lige op til jul var vi involveret i et harmonika-sammenstød på motorvejen. Vi var uden skyld i det og ingen i bilen kom noget til - udover at få en gedigen forskrækkelse og real life erfaring med, hvor hurtigt uheld kan ske. Vores bil derimod blev totalskadet. Jeg var på barsel og min mand arbejdede lige rundt om hjørnet, så der var ikke nogen presserende årsag til at få ny bil lige med det samme. Derudover er det faktisk ret vanskeligt at komme ud at kigge på ny bil, når man ikke har nogen bil i forvejen - og pasning af pigerne var ikke sådan lige at få (den ene gang vi fik passet Mathilde, havde vi ikke lige fået checket åbningstiderne hos forhandlerne, så da vi troppede op med købelyst hos Ford var der selvfølgelig lukket...).

 

Om gode ben og good citizenship

Da jeg startede på arbejde igen i august var der fuld tryk på vejarbejdet i København, så jeg vurderede ikke, at der var meget tid sparet ved at tage bilen og skulle finde 3 x parkering for at afhente i to institutioner. Og nu er jeg faktisk blevet ret glad for, at jeg bliver 'tvunget' til at cykle og dermed få 1 times daglig motion (og i tilgift få ekstra god samvittighed til at spise store mængder slik om aftenen).

 

 

Status nu er derfor, at jeg dagligt tilbagelægger rigtig mange kilometer på de københavnske cykelstier - oftest med en dobbelt cykelvogn på slæb - i fast pendulfart mellem hjem, dagpleje, børnehave og arbejde. Udover stærkere ben og god samvittighed overfor miljøet og forhåbentlig også point hos Københavns Kommune for udvisning af good citizenship (nu de gerne vil have biler ud af byen - og tilsyneladende også borgere med gode ben, da de ikke har været særligt imødekommende overfor vores ønske om børn i samme institution), har jeg også fået en del erfaring med at være cyklist igen (ellers skal vi tilbage til min studietid i Århus for 11 år siden for at finde et periode, hvor jeg jævnligt kastede mig op på min bike).

 

Og jeg skal lige sige, at det ikke er blevet sjovere eller nemmere med en dobbelt cykelvogn - især ikke når man som jeg 'like to travel light' og komme hurtigt frem. Det er bare irriterende altid at være det største skrummel på cykelstien og ikke bare kunne smutte igennem. Det er dog ikke det største problem!

 

Selvudnævnt færdselsbetjent - C'est moi!

Jeg tror nok, at jeg er blevet mere tålmodig af at få børn - men udgangspunktet var godt nok også ringe. Når jeg sætter mig op på en cykel ser jeg dog ikke rigtig nogen forbedring på den front. Måske fordi jeg som oftest har travlt, men det skal nu ikke være nogen undskyldning. Jeg bilder mig ind, at jeg generelt er både rummelig, tolerant og venlig. Det er bare som om, at den side fordufter, når jeg sætter mig op på cyklen.

 

Som en anden selvudnævnt færdelsbetjent - eller skal vi sige Mrs. Jekyll & Mrs. Hyde - kan jeg komme helt op i det røde felt og få trang til at repetere regler og anvisninger, hvis nogen for eksempel blokerer cykelstien, ikke kører hurtigt nok, går i modsat retning på cykelstien, parkerer så jeg ikke kan komme forbi, ikke ser sig for eller pludselig skifter retning i fodgængerovergangen, så jeg er ved at gå ind i dem med cykelvognen - og andre handlinger, som gør, at JEG skal sætte farten ned.

 

Hallooo - hvad har du gang i...

Som den morgen, hvor jeg med sved på panden og i fuldt ræs mod børnehaven, tog mig selv i meget lidt assertivt nærmest at råbe 'Hallo - hvad har du gang i' til en mor uden børn i sin Nihola cykelvogn. Det skal her lige siges, at hun havde valgt at spærre hele cykelstien for at stå og sludre med en veninde og ville have, at jeg skulle køre ud på en ret trafikeret vej for at komme forbi. Still, nok ikke den adfærd, jeg ønsker Mathilde skal udvise (eller som jeg ville råde andre til for den sags skyld - det er ikke just konfliktnedtrappende eller løsningsorienteret).

 

Men når musikken spiller, kan jeg have svært ved at styre min 'road rage'. Det der dog er tankevækkende for mig er, at min mand syntes, at JEG var latterlig ved at hidse mig sådan op - og jeg havde ellers forventet total opbakning. Det det nok bare en forskel på min mand (og i dette tilfælde flere andre) og mig. For mig er det imidlertid princippet om, at man skal kigge lidt ud over sin egen næsetip. Ligesom man heller ikke tager elevatoren, hvis man har raske ben og der står mennesker med barnevogn, krykker eller cykel og venter på den. Som oftest holder jeg dog min mund, for man skal jo vælge sine kampe - og jeg vil jo også gerne videre.

 

Hvad med dig selv, vil du så spørge? Ja, du skal i hvert fald ikke spørge min mand - men ifølge mig selv kører jeg til UG med kryds og (cykel)slange. Jeg har ikke lavet nogen (fysiske) skader på mennesker eller dyr endnu, men skal dog heller ikke udnævne mig selv til cykelhelgen.

 

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt!

Børn i sengen - the more the merrier...

Før jeg fik mine egne, var jeg ikke vild med børn. Jeg synes de var irriterende, larmende og fyldte bare for meget. Når mine kolleger fortalte om deres afkom, var jeg ikke særlig interesseret, men lyttede dog høfligt. Min manglende interesse og - 4 yngre søskende til trods - noget begrænsede empiriske grundlag hindrede mig dog ikke i at have rigtig mange holdninger til, hvordan børn skulle opdrages - ikke mindst, hvordan jeg selv ville opdrage mine børn. En af disse grundpiller var, at jeg aldrig skulle have børn i sengen. ALDRIG!

Read more

Scener fra en putning

I mit sidste blog indlæg - som indrømmet blev skrevet for lidt for længe siden (til gengæld er der kommet vildt mange nye varer på BabyGear.dk) - skrev jeg lidt om vores sovevaner. Jeg vil her brygge lidt videre på den tråd...

Read more

Kampen ved middagsbordet - vol. 1

Jeg synes ikke, det var slemt at være gravid; de 20 kilo jeg tog på skyldtes vist primært, at jeg spiste et glas Nutella om ugen. Jeg synes heller ikke, det gjorde ondt at føde. Amning kom op at køre med det samme og det generede mig faktisk heller ikke at blive vækket 3-4 gange hver nat indtil mine piger var fyldt næsten 1 år. Nej, det værste har hver gang været, når jeg skulle i gang med at give fast føde.

Read more

Postkort fra 'sommerlandet'

Ferie med små børn - i regnvejr – er en disciplin i sig selv. Det stiller nemlig nogle helt særlige krav til opfindsomhed. Indtil videre er vi kommet helskinnede igennem, men ferie i traditionel forstand har der sgu' ikke være tale om. Jeg føler mig hverken mere eller mindre udhvilet end før ferien startede.

Read more

Så tæt på - men heldigvis så langt fra

Jeg gik 14 dage over termin med Mathilde. Til sidst var jeg ved at sprænges - og ikke kun fysisk. Jeg var dødtræt af, at min krop ikke kunne performe, nu vi ligesom havde fået en deadline - jeg mener termin - den 20. december. Men nej, intet skete, så vi endte med at tage til Vejle juleaften medbringende vandrejournal, skiftetøj og adresser på alle sygehuse på ruten mellem Vejle og København.

Read more

Guide til nye barnevognsbrugere

At gå tur med et sovende barn i barnevogn eller klapvogn - i hæderligt vejr - kan have en nærmest meditativ eller mentalhygiejnisk effekt. Den perfekte måde at få samlet tankerne - og samtidig få rørt sig. Dog er jeg glad for at min karriere som barnevogns- og klapvognsfører lakker mod enden. Med to børn og 2 x barsel i København - uden bil en del af tiden - vil jeg mene, at jeg efterhånden har belæg for at komme med nogle generelle betragtninger om denne transportform - og hvad man som ny barnevognschauffør kan forberede sig på. Dette er naturligvis skrevet med glimt i øjet og ud fra parolen at, overdrivelse fremmer forståelsen.

Read more

Scener fra en picnic

Jeg vil gerne være sådan en slags mor, der tager på super cool og totalt overskudsagtige udflugter med mine børn - sådan Mette Blomsterberg style når hun laver kager med sine helt vildt velopdragne og rolige piger. Hvor er der vilje er der vej, men lad mig lige beskrive vores sidste outing.

Read more

Så sig dog nej! Opdrag med maven - ikke med hovedet

Børn skal opdrages med maven - ikke med hovedet. Børneopdragelse kan aldrig blive en teoretisk skrivebordsøvelse, men er en kontinuerlig øvelse i at mærke efter, hvor ens grænser går, og så bruge maven mere end hovedet . Så bliver det måske nemmere at sige nej, hvilket synes at være en udfordring for rigtig mange forældre disse dage - både i forhold til børn og arbejde!

Read more

Jeg vil ikke lege med dig...

"Jeg vil ikke lege med Mathilde!" Udtalelsen kom helt ud af det blå fra en af de andre piger på hendes stue. Jeg sad og tegnede med min datter i fuld gang med opstart på dagen. Pigen sagde det ikke særligt højt, så jeg måtte spørge et par gange, hvad hun sagde - for jeg ville jo lige være sikker - måske havde jeg hørt forkert. Men den var god no

Read more

Copyright © Babygear 2009. All rights reserved.