af Jesper Brejning, 21/02/2016 15.40.00

Job: Online Marketing Manager med solid erfaring

Har du lyst, ambition og evner til at sætte dit personlige aftryk på BabyGear.dk’s online marketing samt være med til at tegne udviklingen for en webshop i vækst? Kan du selvstændigt løfte online marketing og kommunikationsopgaver på både strategisk og operationelt niveau?

Som vores nye online marketing manager vil du få en nøglerolle hos BabyGear.dk og kommer til at deltage aktivt i udviklingen. BabyGear.dk har siden 2009 solgt produkter indenfor babyudstyr via vores online platform.

Du bliver del af en mindre virksomhed med drive og en fri omgangstone. Du skal være datadrevet og motiveret af konstant at forbedre ROI og performance på vores kampagner.


Mulige opgaver

Fastholde og udvikle organiske placeringer (SEO).

Opsætning og optimering af kampagner på Adwords og Facebook (search & display)

Udvikle samt lave aktiviteter på sociale medier – primært Facebook, Instagram og Pinterest

Udsendelse og udarbejdelse af nyhedsbreve

Udarbejdelse af strategi for content marketing og linkbuilding

Etablering af et ambassadørkorps/bloggernetværk

Løbende rapportering, analysering samt opfølgning i Google Analytics

Eventuelt konverteringsoptimering, splittests, usability, m.m.


Det forventer vi af dig

Du har 1-3 års praktisk erfaring med online marketing fra bureau eller lign. og har håndværket i orden. Konkret erfaring med marketing for e-commerce forretninger med gode dokumentérbare resultater er en fordel.

Vi har travlt og har planer om at vokse, og du får en vigtig rolle i dette. Det kræver dog en helt særlig profil: På den ene side har du erfaringen, overblikket og en mere-end indstilling, så du ved, hvad der skal gøres hvornår og hvordan, så vi når vores ambitiøse vækstmål. Vi vil inspireres og vi vil videre - hele tiden - og du skal have det på samme måde. På den anden side, skal du kunne eksekvere og føre ting til dørs, og du har derfor både lyst og evner til at arbejde selvstændigt og struktureret og med snuden i sporet - det vil sige skabe dine egne projekter og indfri aftalte målsætninger til tiden - også rutineopgaver. Med godt humør og glimt i øjet.

Hvis du ikke allerede er det, skal du have ambitionen om at blive den bedste indenfor dit felt - med andre ord, sparke røv! Vi forventer du er sulten efter ny viden, og konstant søger ny information indenfor dit fag.


Vi tilbyder

Du bliver del af et lille dynamisk team med 4 ansatte samt 1 deltids webudvikler samt 1 ekstern regnskabskonsulent. Du får stor indflydelse den fremtidig marketing kurs. Løn efter kvalifikationer.


Ansøgning og ansættelse

Send din søgning og CV til jb@babygear.dk.  Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Brejning pr. mail - jb@babygear.dk. Vi garanterer dig fuld diskretion.

Tiltrædelse snarest muligt, men den rette kandidat afventes.

Vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt. Din nye arbejdsplads er på vores kontor; Smedekærvej 33, 2770 Kastrup.