Kunsten at feste igennem uden børn

Når folk får børn, især mens de har små børn, skilles fårene fra bukkene. I hvert fald i forhold til evnen - eller måske nærmere lysten - til at feste igennem. Jeg ved ikke, hvor mange gange muligheden for endelig at give den gas sammen med gode venner, alle gode intentioner og motivation til trods, er blevet forpasset enten af mig alene eller kollektivt. Og det skal siges, at det er venner, jeg ved har (haft) evnen til at køre direkte i hegnet. Det der sker er imidlertid bare, at en kombination af opsamlet træthed og viden om, at en 'hård dag derpå' venter gør, at man bare ikke altid orker - eller kan. En slags fest-mæssig impotens...

 

Alle kan klare sig igennem på kaffe og Kaktus-piller

Jeg har selv været ivrig fortaler for, at man må gribe de muligheder, der er for at feste og more sig - seize the moment! Jeg ved for a fact, at man godt kan klare sig helskinnet igennem en dag med tømmermænd - bare man har rigelig med kaffe til rådighed - og måske endda har indtaget Kaktus-piller. Alligevel har jeg ikke altid kunne gennemføre stilen, når det kommer til stykket. So much for good intentions.

 

Den festmæssige Bermuda-trekant

Jeg har derfor valgt at klassificere perioden mellem 30 og 40 år som en slags festmæssig Bermuda-trekant. Og det er grunden til, at jeg allerede har masterplanen for min 40 års fødselsdag klar. Jeg har et billede af, at mine gæster vil komme til festen som tørstige dyr på Savannen og at vi vil have en 30 års fødselsdag version 2; Nu er de fleste ude over natteroderiet og der er mere forudsigelighed - og ikke mindst mulighed for at køre dagen derpå igennem på morgen-TV, DVD film og Nintendo. Vi taler derfor tema-fest, overnatning, fri bar, dj - the lot. Og ingen børn, naturligvis.

 

Skanderborg - et åndehul

Indrømmet, jeg er nok også mere end gennemsnitligt glad for at feste. Jeg er dog helt med på, at der er mange, der ikke rigtig kan se fidusen i det længere. Det er nok bare min måde at koble af i forhold til en hverdag, som ligger i rimeligt faste rammer. Desværre - og som konsekvens af, at stort set alle vores venner har børn under 5 år - sker det bare ikke særlig tid. Måske er det derfor, jeg sætter så meget pris på det. Og derfor er det et højdepunkt for mig at tage på Skanderborg Festival. Det er simpelthen ultimativ frihed at være i en tidslomme, hvor det kun drejer sig om at være sammen med venner jeg ser for lidt, feste, spise Arizona Burgers og høre musik - i nævnte rækkefølge

 

Giv og du skal få

Jeg har gentagne gange forsøgt at lokke min mand med. Det er bare ikke noget for ham. Han gider ikke. Og fred være med med. Tidligere har han sejlet meget, hvilket er en interesse, jeg aldrig helt er blevet hægtet på. Og det er ved gud en sportsgren, han har brugt rimelig meget tid på. Det har jeg aldrig sagt noget til, da jeg tror på, at man skal give hinanden luft. Ikke kun ud fra en romantisk overbevisning, men lige så meget ud fra en tro på, at man skal give, hvad man selv vil have.

 

Min kone forstår mig ikke

Sådan har vi altid haft det. Jeg er dog klar over, at mange opererer med begrebet at 'give lov'. Flere af dem, jeg læste med skulle 'spørge om lov' hos kæresterne først. I dag er flere af dem enten skilt eller har været tæt på. Ikke at det behøver være en konsekvens, men jeg tror bare, at det er enormt vigtigt, at man giver hinanden luft og ikke prøver at lave for meget om på hinanden - så længe man overholder nogle grundlæggende spilleregler og sørger for, at der generelt ikke trækkes for meget på 'kassekreditten'. Af samme grund har jeg valgt at lægge så mange aftaler som muligt ved 20.30-21.00 tiden ud fra parolen, at det er nemmere at informere om en aftale end at spørge, om han vil tage sig af af madlavning, afspisning og putning - igen...

 

Derfor er jeg også nysgerrig efter at kende udfaldet på det parforhold, som en bekendt er kommet i. Udover at han har været nødt til at tilmelde sig en maraton for at udsætte et babyprojekt, så er pølsen i baconsvøb blevet afløst af bulgur til grillfesten. Der er også kommet en tavle med 'ønsker' op i køkkenet. Hun har skrevet 'tv-fri aften', men som hans ven meget sigende sagde, så ved mænd jo ikke, hvad de skal stille op med sådan en tavle. Man kan jo ligesom ikke skrive 'blow job'... Jeg har lært, at man ikke skal blande sig i andres parforhold, men hans tiltagende nedsunkne kropsholdning siger måske det hele. Måske er han om nogle år en af de mænd, som min lillesøsters singleveninder møder i byen, og som siger, at deres koner ikke forstår dem. Måske ikke...

 

At kaste op i en cowboyhat

Nå, men Skanderborg levede op til forventningerne igen. Vores lejr lå nærmest oven i Heineken baren, men efter tæt samsovning med små børn (mere om det i et andet blogindlæg) gennem flere år, har jeg vænnet mig til at sove, når jeg har muligheden for det. Gennemsnitsalderen på Skanderborg er efter sigende 35 år. Derfor følte jeg mig ikke totalt fejl castet. En forskel fra tidligere er dog, at jeg prøver at holde lidt (mere) hånd i hanke i mig selv. Jeg har trods alt 2 små piger, så jeg må passe på mig selv og så er det bare ikke så charmerende at en 30-something vælter rundt. Af samme grund kastede jeg heller ikke op ved hegnet ved Bøgescenen sidste år, som mine veninder ellers foreslog mig. Man har vel lidt værdighed... Min veninde brækkede sig heller ikke sin cowboyhat i år - jeg havde ellers medbragt Infobands Infobands til hende med mit telefonnummer på - just in case.

 

Husk nu høreværnene...

En anden grund til, at jeg tager til Skanderborg er også, at det ikke er en udpræget familie festival. The general idea er netop at tage afsted uden børn - for mig i hvert fald. Der er heller ikke mange børn - og heldigvis har mange af dem, der så er der, høreværn på - og mange af dem fra Peltor. Jeg er nok lidt miljøskadet, men det gør bare ondt i mig, når jeg ser et barn med små sarte ører, som bliver udsat for vildt høje decibel. Lidt lige som at se en gravid ryge.

 

Meget er sket på kødmarkedet i de sidste 15 år

Så selvom jeg ikke føler mig for gammel til det der Festival pjat og allerede glæder mig til næste år, så bliver jeg alligevel konfronteret med min alder og mor-rolle. Som når jeg ser det ene unge menneske efter det andet stille sig op på et bord og lave en gedign omgang booty. Det ser jo meget godt ud, men jeg håber saftsusemig ikke, at det er Freja eller Mathilde, der står der om 15 år. Meget er sket siden jeg var på kødmarkedet - men det er godt nok også 15 år siden - altså dengang de færreste havde en mobiltelefon (jeg var faktisk en af de første i min omgangskreds, der fik en).

 

Ude er godt men hjemme er nu trods alt bedst

Søndag middag var jeg hjemme igen og mødtes med familien på legeplads. Det gode ved at være væk og gøre noget for sig selv er, at man kommer til at savne. Og da jeg fik store knus og kys af pigerne, og manden, så var det dejligt at være hjemme igen - og jeg blev igen forvisset om, at et liv uden børn ville være tommere.

 

Lad mig derfor slutte dette blogindlæg med teksten fra D.E.T., som gav en fantastisk koncert og som vel egentlig opsummerer en del af pointen med dette blogindlæg:

 

'Jeg har lyst til at skære mit hjerte ud til min datter,

Og sige til folk der ikke vil have børn, de ikke fatter

En skid, skide værre med projekterne i banken

Det er liv der tæller, og ikke tanken

Om liv, som kan rive og buldre og brage og pibe

Som man kan have for en tid, men som man så må give

Men jeg vil ikke give mit liv, fra mig endnu

Jeg har ikke lyst til at dø!'

Del: