af Therese Rasmussen, Kommunikationsansvarlig, BabyGear.dk, 10/06/2011 09.36.46

Dette blogindlæg er inspireret af to artikler, jeg læste i går og som har inspireret mig til denne refleksion omkring at finde sin indre pejling mod 'det gode liv' og - måske som understøttelse heraf - den rigtige balance mellem arbejde, børn - og måske endda karriere...


Gid jeg dog havde arbejdet noget mere...

Den første artikel læste jeg på nettet. En amerikansk hospicesygeplejerske har igennem flere år interviewet døende om, hvad de helst ville lave om i deres liv, hvis de havde muligheden. Fem udsagn er dem, flest hæfter sig ved:

- Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve mit liv mere i overensstemmelse med, hvem jeg er, og ikke som andre forventede

- Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget

- Jeg ville ønske, jeg havde været bedre til at udtrykke mine følelser

- Jeg ville ønske, jeg havde været gladere. I stedet for at bekymre mig så meget

- Jeg ville ønske, jeg havde bevaret kontakten til venner og familie


Det er jo meget fint og inspirerende. Min mand har en leverandør, som er i 'sit livs sensommer'. Han bliver ved med at indskærpe overfor min arbejdsomme mus; 'Husk nu familien. Husk den nu'. Eller som en anden har sagt; 'Der er sgu' ingen der, når man står ved enden, siger 'gid jeg dog havde arbejdet noget mere'...'. Altså, bottom line, så er det ikke (nødvendigvis) en fuld-skrue-jeg-magter-det-hele' way of life, der giver det gode liv.


Børn og karriere


"Det er spild af ressourcer, når en dygtig jurist exitter for at åbne en børnetøjsforretning"

Senere i går læste jeg så en artikel i DJØF bladet om Inge Berneke. Headhunter hos Egon Zender og mor til en datter til 10 måneder. Hun udtaler "Det er spild af ressourcer, når en dygtig jurist exitter for at åbne en børnetøjsforretning" - og generelt er det en skam, at der ikke er flere kvinder der går ledervejen.


Ud fra en kompetencevinkel kan jeg godt følge hende; juristen har nogle unikke kompetencer, som kan skabe værdi for en masse kunder og hendes virksomhed, og hun vil være svær at erstatte. Ser man det i lyset af 5 fem udsagn fra den første artikel, kan det dog meget vel være, at juristen har fat i den lange ende.


Måske har juristen blot fulgt sit hjerte - og som en, der selv har taget springet fra ansat i en stor virksomhed til at blive selvstændig, er det på ingen måde en 'loppetjans' at være selvstændig. Tværtimod! Jeg tror aldrig jeg har arbejdet så meget og haft et job, der har fyldt så meget - også på bekostning af mit sociale netværk - men det er fedt og meget meningsgivende for mig. Jeg valgte at stoppe i Novo Nordisk på trods af at jeg havde et drømmejob, en god løn og en fantastisk chef der mente, jeg havde en stor karriere foran mig.


Jeg gjorde det, fordi jeg ikke ønskede at fortryde noget by the end of the day - ud fra antagelsen, at man altid fortryder det, man ikke gør! Fortryde at jeg ikke bare tog springet og forfulgte en livslang drøm. Fortryde ikke at få så meget kvalitetstid som muligt sammen med min søde mand. Fortryde at jeg ikke bare prøvede!


Børn og karriere


Job versus karriere - ikke to sider af samme sag

Der er meget snak om kvinder og karriere og hvorfor der ikke er flere kvinder, der gør karriere. Og med karriere mener jeg ikke 'bare' et job, man går op i, som er den måde 'karriere' efterhånden defineres i mange dameblade. Jeg mener et job, hvor man stiler mod at komme op i hierarkiet i sin virksomhed eller bare giver sit job en rigtig høj prioritet rent tidsmæssigt - noget som kræver et langt sejt træk.


I Novo Nordisk er der en Diversity Director, som blandt andet skal arbejde på at få flere kvinder i ledelse! Kigger man på topledelsen i danske virksomheder, så er der rigtig nok også flest mænd. Man kan vælge at se det som et problem, og det er da principielt også. Kvinder skal da have lige muligheder som mænd - Girl Power!


Men hvad nu, hvis det nu bare er kvinderne der har fat i den lange ende. Hvad nu hvis de bare er bedre til at lytte til sig selv end mænd er - måske fordi mænd er mere drevet af noget andet end kvinder. Fordi mænd og kvinder er forskellige (Wow - news flash!!!).


Hvorfor jeg aldrig skal have au-pair

Det store problem er, at kvinder får børn. Vi bærer på det lille kræ i 9 måneder og i den første tid hænger de primært på os. Muligvis er der noget instinktivt, som gør, at kvinder bare føler en anden forpligtelse overfor børnene end mænd gør (forstå mig ret!) - og så er der helt sikkert også noget i det med, at der bliver kigget skævt til kvinder, der så bevidst giver jobbet en højere prioritet end de små - ravnemødre er de. Men ingen har sagt at det skal være nemt!


Personligt ville jeg aldrig få au pair alene af den grund, at jeg ved, at jeg ikke vil kunne styre det. Jeg ville komme sent hjem hver aften, hvis jeg kunne - jeg elsker mit arbejde. Jeg har workaholic genet i mig og skal ikke have for frie rammer; så ville jeg aldrig få set mine børn (så godt kender jeg mig selv).


Når kvinder er klar til karriere er løbet kørt

Det største problem for kvinderne er også - som jeg ser det - at de også skal gøre karriere i den periode, de har små børn. Og af den grund vælger mange kvinder måske en karriere fra - og når de så er klar til at melde ind med flere timer/mere fravær fra hjemmet, så er karriereløbet måske kørt - hvis de benchmarker med mændendes kadence.


Undtagelsen er selvfølgelig de kvinder, som (bevidst) vælger en mand med andre karriereambitioner, end hun selv har - eller at få en au pair (eller to...). Mange kvinder kan dog godt lide mænd med drive, ambitioner, en god økonomi osv. Men bagsiden af den medalje er så bare, at han nok også giver sin karriere en høj prioritet.


Nå, men min pointe med dette var, at jeg ikke tror børns eksistens som sådan er en show stopper karrieremæssigt (det kan man organisere sig ud af hvis man vil). Det der er problemet er, at mange kvinder bliver mere bevidste omkring, hvad de bruger deres tid på - nu de skal være væk fra familien. Og giver det virkelig mening at slide og slæbe som leder? Er det virkelig det værd, når det betyder, at man skal være væk fra sine børn. Hvorfor få børn, hvis man ikke har tænkt sig at bruge en rimelig mængde tid på dem...


Clint Eastwood


Improvise, adapt and overcome

Før jeg fik børn var jeg meget opsat på at få en karriere (som jeg har defineret det). Jeg arbejdede meget og havde masser af planer og ambitioner. Så fik jeg Mathilde og blev lidt mere afbalanceret. Jeg identificerede mig ikke kun via mit arbejde og mine præstationer.


Min mand tog sig dog meget af hende og i starten var jeg aldrig i vuggestuen. Første gang jeg var der, sagde en af pædagogerne: "Når, dét er moderen". Jeg kørte kl. 7.30 og var hjemme kl. 17 - og loggede så på igen, når Mathilde sov. Det var fedt! Jeg var jo ikke i noget dilemma. Hun havde det jo godt sammen med sin far.


Så kom Freja. At komme tilbage fra barsel denne gang var slidsomt. Nu arbejdede min mand lige så meget, så vi skulle deles om at hente og bringe, jeg havde 1 time til arbejde hver vej, 2 institutioner - og 2 børn. Op kl. 5.40 hver dag. Ikke ligefrem a walk in the park for at sig det mildt. Jeg prøvede bare at passe mit job til 'meet expectations' - og jeg var TRÆT! Jeg måtte gøre noget! For mig var det rigtige at omprioritere mit liv.


Egentlig var min mands og min aftale, at jeg skulle arbejde - han skulle tage sig af børnene. Win-win situation. Det har aldrig været min direkte plan at blive selvstændig sammen med min mand, og havde vi fortsat som tidligere havde jeg nok dundret derudad hos Novo Nordisk endnu og haft en fest med det. Men så ændrede situationen sig. Improvise, adapt and overcome som Clint Eastwood siger i 'Marinesoldaten'. Og det har vi gjort. Og jeg elsker det!


Frihed


Vejen til 'det gode liv' (whatever that is)

Nu er det jo ikke alle der har lyst til at blive selvstændige og arbejde sammen med deres bedre halvdel. Det er således ikke alle forhold, at det er 'a match made in heaven' rent arbejdsmæssigt.


For at slå en sløjfe på dette efterhånden lange indlæg, så er min konklusion, at jeg tror vejen til 'det gode liv' (whatever that is) er at lytte til sig selv med jævne mellemrum og lave et sanity check på, om man nu har det liv, man gerne vil have. Og så prøve at frigøre sig fra at leve op til andres forventninger - eller i hvert fald dem, man tror de har.


Hvor mange der mon egentlig går og gør ting, fordi de tror, det er det, andre forventer af dem - jeg nævner rengøring af hjemmet som eksempel. Eller at blive leder (det pres tror jeg for eksempel mange mænd ligger under - især i visse dele af landet/erhvervslivet)? Hvis du vil være leder, så gå efter det. Men har man sagt A, må man også sige B. Dvs. en au pair eller dårlig kondition er måske prisen.


Og ønsker du at åbne en børnetøjsforretning selvom du er en knalddygtig jurist, så gør dog det. Livet er langt og måske vender hun tilbage til juraen klogere og med endnu flere kompetencer. Men måske gør hun ikke - og måske ender hun med at etablere en god forretning med overskud og ansatte - og en fortrydelse mindre på kontoen i den sidste ende. Og det er vel heller ikke så værst endda!


Tag en helikoptertur i dit eget liv

Fint nok, kan du så sige, der skal ligesom penge i kassen - og jeg har 'bare' et job og ønsker ikke at gøre karriere som sådan - så hvad kan jeg bruge dette til? En hel masse håber jeg. Jeg har bare valgt to stereotype og arbejdsintensive eksempler.


Uanset hvad, så tror jeg bare det er rigtig sundt en gang imellem at stoppe op og tage en helikoptertur over dit eget liv og vurdere, om dine prioriteter rent faktisk understøtter masterplanen for dit liv. Når musikken spiller kan ens liv hurtigt komme til at køre rundt med én. Det var ved at ske for mig og havde jeg ikke gjort noget, var jeg sikkert gået ned med stress - og jeg gik ikke engang på arbejde for at gøre karriere.


Frihed


For mig er det vigtigt at have frihed og selv kunne bestemme - og mit liv kørte rundt med mig. Det er sikkert noget andet, der er vigtigt for dig; mere (kvalitetstid) med børnene, sport, tid til venner - ja, se selv de fem punkter øverst. Man kan hvad man vil, men det er ikke sikkert det er gratis - men det er det heller ikke, hvis man bare fortsætter ud ad en helt forkert vej!


"Life is what happens while you are busy making other plans"

John Lennon