af Therese Rasmussen, Kommunikationsansvarlig, BabyGear.dk, 04/05/2011 09.33.26

Jeg tror nok, at jeg er blevet mere tålmodig af at få børn - men udgangspunktet var godt nok også ringe. Når jeg sætter mig op på en cykel ser jeg dog ikke rigtig nogen forbedring på den front. Måske fordi jeg som oftest har travlt, men det skal nu ikke være nogen undskyldning. Jeg bilder mig ind, at jeg generelt er både rummelig, tolerant og venlig. Det er bare som om, at den side fordufter, når jeg sætter mig op på cyklen. Som en anden selvudnævnt færdelsbetjent - eller skal vi sige Mrs. Jekyll & Mrs. Hyde - kan jeg komme helt op i det røde felt og få trang til at repetere regler og anvisninger, hvis nogen for eksempel blokerer cykelstien, ikke kører hurtigt nok, går i modsat retning på cykelstien, parkerer så jeg ikke kan komme forbi, ikke ser sig for eller pludselig skifter retning i fodgængerovergangen, så jeg er ved at gå ind i dem med cykelvognen - og andre handlinger, som gør, at JEG skal sætte farten ned.

Forrige år lige op til jul var vi involveret i et harmonika-sammenstød på motorvejen. Vi var uden skyld i det og ingen i bilen kom noget til - udover at få en gedigen forskrækkelse og real life erfaring med, hvor hurtigt uheld kan ske. Vores bil derimod blev totalskadet. Jeg var på barsel og min mand arbejdede lige rundt om hjørnet, så der var ikke nogen presserende årsag til at få ny bil lige med det samme. Derudover er det faktisk ret vanskeligt at komme ud at kigge på ny bil, når man ikke har nogen bil i forvejen - og pasning af pigerne var ikke sådan lige at få (den ene gang vi fik passet Mathilde, havde vi ikke lige fået checket åbningstiderne hos forhandlerne, så da vi troppede op med købelyst hos Ford var der selvfølgelig lukket...).


Om gode ben og good citizenship

Da jeg startede på arbejde igen i august var der fuld tryk på vejarbejdet i København, så jeg vurderede ikke, at der var meget tid sparet ved at tage bilen og skulle finde 3 x parkering for at afhente i to institutioner. Og nu er jeg faktisk blevet ret glad for, at jeg bliver 'tvunget' til at cykle og dermed få 1 times daglig motion (og i tilgift få ekstra god samvittighed til at spise store mængder slik om aftenen).


Cykel med trailer


Status nu er derfor, at jeg dagligt tilbagelægger rigtig mange kilometer på de københavnske cykelstier - oftest med en dobbelt cykelvogn på slæb - i fast pendulfart mellem hjem, dagpleje, børnehave og arbejde. Udover stærkere ben og god samvittighed overfor miljøet og forhåbentlig også point hos Københavns Kommune for udvisning af good citizenship (nu de gerne vil have biler ud af byen - og tilsyneladende også borgere med gode ben, da de ikke har været særligt imødekommende overfor vores ønske om børn i samme institution), har jeg også fået en del erfaring med at være cyklist igen (ellers skal vi tilbage til min studietid i Århus for 11 år siden for at finde et periode, hvor jeg jævnligt kastede mig op på min bike).


Og jeg skal lige sige, at det ikke er blevet sjovere eller nemmere med en dobbelt cykelvogn - især ikke når man som jeg 'like to travel light' og komme hurtigt frem. Det er bare irriterende altid at være det største skrummel på cykelstien og ikke bare kunne smutte igennem. Det er dog ikke det største problem!


Selvudnævnt færdselsbetjent - C'est moi!

Jeg tror nok, at jeg er blevet mere tålmodig af at få børn - men udgangspunktet var godt nok også ringe. Når jeg sætter mig op på en cykel ser jeg dog ikke rigtig nogen forbedring på den front. Måske fordi jeg som oftest har travlt, men det skal nu ikke være nogen undskyldning. Jeg bilder mig ind, at jeg generelt er både rummelig, tolerant og venlig. Det er bare som om, at den side fordufter, når jeg sætter mig op på cyklen.


Selvudnævnt færdelsbetjent -c'est moi


Som en anden selvudnævnt færdelsbetjent - eller skal vi sige Mrs. Jekyll & Mrs. Hyde - kan jeg komme helt op i det røde felt og få trang til at repetere regler og anvisninger, hvis nogen for eksempel blokerer cykelstien, ikke kører hurtigt nok, går i modsat retning på cykelstien, parkerer så jeg ikke kan komme forbi, ikke ser sig for eller pludselig skifter retning i fodgængerovergangen, så jeg er ved at gå ind i dem med cykelvognen - og andre handlinger, som gør, at JEG skal sætte farten ned.


Hallooo - hvad har du gang i...

Som den morgen, hvor jeg med sved på panden og i fuldt ræs mod børnehaven, tog mig selv i meget lidt assertivt nærmest at råbe 'Hallo - hvad har du gang i' til en mor uden børn i sin Nihola cykelvogn. Det skal her lige siges, at hun havde valgt at spærre hele cykelstien for at stå og sludre med en veninde og ville have, at jeg skulle køre ud på en ret trafikeret vej for at komme forbi. Still, nok ikke den adfærd, jeg ønsker Mathilde skal udvise (eller som jeg ville råde andre til for den sags skyld - det er ikke just konfliktnedtrappende eller løsningsorienteret).


Men når musikken spiller, kan jeg have svært ved at styre min 'road rage'. Det der dog er tankevækkende for mig er, at min mand syntes, at JEG var latterlig ved at hidse mig sådan op - og jeg havde ellers forventet total opbakning. Det det nok bare en forskel på min mand (og i dette tilfælde flere andre) og mig. For mig er det imidlertid princippet om, at man skal kigge lidt ud over sin egen næsetip. Ligesom man heller ikke tager elevatoren, hvis man har raske ben og der står mennesker med barnevogn, krykker eller cykel og venter på den. Som oftest holder jeg dog min mund, for man skal jo vælge sine kampe - og jeg vil jo også gerne videre.


Hvad med dig selv, vil du så spørge? Ja, du skal i hvert fald ikke spørge min mand - men ifølge mig selv kører jeg til UG med kryds og (cykel)slange. Jeg har ikke lavet nogen (fysiske) skader på mennesker eller dyr endnu, men skal dog heller ikke udnævne mig selv til cykelhelgen.


Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt!