"Jeg vil ikke lege med Mathilde!" Udtalelsen kom helt ud af det blå fra en af de andre piger på hendes stue. Jeg sad og tegnede med min datter i fuld gang med opstart på dagen. Pigen sagde det ikke særligt højt, så jeg måtte spørge et par gange, hvad hun sagde - for jeg ville jo lige være sikker - måske havde jeg hørt forkert. Men den var god nok
Godmorgen og velkommen til virkeligheden
Jeg kunne mærke, at jeg langsomt blev irriteret. Det var da en mærkelig måde at sige godmorgen på. Men, nu er hun jo kun et barn, så jeg nøjedes blot med at sige: "det var ikke sødt sagt - det bliver man ked af". Svaret kom prompte: "Jamen, jeg vil ikke lege med hende". Igen samlede jeg mig og sagde bare: "Det er bare ikke sødt sagt. Fair nok, du ikke vil lege, men vi spurgte heller ikke - og så er der ingen grund til at sige det andet; det bliver man ked af". Jeg satte mig ned og tegnede videre med Mathilde, som ikke havde hørt noget - denne gang.
Mobning starter tidligt...
Jeg vil ikke karakterisere ovenstående som mobning. Det er ikke noget, der alene går ud over mit barn (som i øvrigt klarer sig rigtig fint og har mange venner), men er en generel udfordring med nogle af pigerne, som bruger den nævnte vending lige vel meget. Alligevel ved jeg, at mobning kan starte og derfor allerede skal tages hånd om i børnehaven. Derfor er jeg glad for, at pædagogerne i børnehaven tager alle disse ting hurtigt, kompetent og direkte - og så er de selv knaldgode rollemodeller.
Lær at fiske selv...
Vi vil jo gerne beskytte vores børn mod alt ondt - som blomster mod begyndende frost. Omvendt kan vi jo heller ikke pakke dem ind i vat. Det er umuligt at beskytte sit barn mod skuffelser og sorger forbundet med afslag fra venner/veninder, kærester, studiet, banken, arbejdspladser - osv. Derfor er det bedste nok at lære sit barn at håndtere disse afslag - at lære dem at fiske selv frem for at fange fisken til dem - og så lade dem vide, at uanset hvad, så er man der for dem. Ubetinget! Og så selv være gode rollemodeller
Hvordan er man en god rollemodel?
På et tidspunkt boede jeg i London og en af mine room mates bruges vendingen: Walk the talk, do not talk the walk. Sådan er det nok også med hensyn til børneopdragelse og det at være rollemodeller. Man er nødt til at gå foran og vise sit barn, hvordan man opfører sig og behandler andre - og hvordan livet skal takles og anskues.
Nu er I ikke gode forældre!
Når man taler om at være rollemodeller og opdrage, så skal man også være åben overfor at tage sin egen medicin. Derfor bliver min mand og jeg også jævnligt mindet om vores short comings - som når vi ikke er gode forældre, når Freja på 19 måneder ikke bliver taget op prompte, når hun græder - eller når man ikke må tale med mad i munden (den lektion får fremmede i øvrigt også) eller have albuen på bordet. De kære små!
Når man er midt i suppedasen med to små børn, kan man godt længes efter en tid, hvor ens børn ikke har brug for en længere. Omvendt er det også nu, jeg kan præge dem, beskytte dem og prøve at give dem nogle gode værdier. Når de først er 12-13 år er løbet kørt. I hvert fald i følge Asger Aamund.