af Therese Rasmussen, Kommunikationsansvarlig, BabyGear.dk, 14/04/2011 19.36.36

I går kom det frem, at forældre til 2 piger er de mest tilfredse. De mindst tilfredse er forældre til fire piger (som mine forældre - men jeg skal ikke trætte dig med min familiehistorik her…). I lyset af dagens royale barnedåb må det være en trøst for Mary og Frederik at vide, at de med deres børnekombinatorik 'kun' ligger på en næstesidste plads over de mindste tilfredse forældre. Derfor, tillykke med dagen - og good luck til jer. Omvendt - de er jo mere eller mindre mandsopdækkede mht. barnepiger, så mon ikke de er lidt uden for nummer.


Dåb den 14. maj


Livet med små børn - Stockholm Syndromet i praksis

Anyway, jeg har to piger og burde derfor være i det mest tilfredse segment. Forstå mig ret, jeg elsker mine piger over alt på jorden, men jeg synes nu ikke altid, det er en dans på roser. Nogle gange tænker jeg faktisk, at livet med børn er et eksempel på Stockholm Syndromet i praksis.


Barn nummer 1 tog fritiden, barn nummer 2 tog pauserne

Jeg er måske også naiv, for jeg havde faktisk troet, at der ville være nogle stordriftsfordele ved at have to børn (man er vel ikke økonom for ingenting) - og at barn nummer to måtte være noget i stil med plus 50%. Men nej, den er god nok - det er dobbelt op med to børn. Som en tidligere kollega engang sagde; "Barn nummer 1 tog fritiden, barn nummer 2 tog pauserne". True, so true!


Tænk hvis man kunne lave en 'Men in Black'...

Men In Black

Måske er jeg også naiv, fordi jeg troede, at man skulle føle sig lykkelig over at få børn. Sådan vil jeg ikke nu ikke beskrive det. Freja og Mathilde giver mig uden tvivl mange glæder og jeg griner over og med dem, og det kan føles som om, at mit hjerte løber over af stolthed, varme og glæde, når de gør noget sødt, siger noget fint - og så videre. Og så er det stort og perspektiverende, at man uden tøven ville ofre sit eget liv for et andet menneske.


Sådan er det jo at være forældre. Men - de presser mig også og til tider føler jeg, at nu springer mit hoved i luften. En af grundene til, at man skulle være mere tilfreds som forældre til to piger er, at piger fortæller deres forældre mere. Til tider kunne jeg dog godt ønske, at informationsniveauet (eller i hvert fald output) blev nedtonet en smule. Men - jeg forstår godt undersøgelsens pointe (det gør min mands mor vist også - hun ringer til mig, ikke til ham).


Børn rimer ikke på lykke (objektivt set)

Så - ubetinget lykke at have små børn er det ikke - for mig i hvert fald. Nej, der taler vi nok snarere 4 dage på Skanderborg Festival, som er ultimativ frihed for mig. Men, sådan er det jo at have børn - og objektivt hænger det bare ikke sammen med lykke at have børn. Ikke små børn i hvert fald. Det viser undersøgelser også. Men, det er en investering i lykke på sigt - og ikke sort eller hvidt. Som jeg talte med en kollega om til en julefrokost, så er det hårdt med små børn, men ærligt talt, fik vi muligheden for at lave en 'men in black', hvor vi ville glemme alt om at have haft dem, så ville vi jo ikke det - og det siger nok alt! En hurtig cost-benefit analyse falder derfor ud i pigernes favør trods alt.


Stemning på Smuk Fest


Måske skulle jeg snart få genanskaffet mit en DVD afspiller...

Når det kommer til stykket er jeg nok bare heller ikke helt gearet til helt små børn (det har jeg helt ærligt aldrig været; jeg er mere til børn i 3+ segementet). Jeg har nok for stort et behov for at bestemme selv og have personligt råderum. Men, nu bliver Freja snart to år, og så ved jeg af erfaring, at det snart bliver nemmere og mere forudsigeligt (når jeg for eksempel - politisk ukorrekt - kan købe mig tid ved at sætte en DVD på).


Af samme grund er jeg også helt sikker på, at jeg ikke skal have flere børn. To er bare et helt fint antal (for mig); en til hver hånd. Der kan jeg nok blive enig med den kvindelige topchef fra en stor dansk virksomhed, som i dag har 2 au pairs - en til de 3 store og en til den lille…. (og som i øvrigt gennemførste telefonmøde 4 timer efter fødsel af det sidste barn)…


Men, Frederik og Mary - tillykke med dagen. God vind fremover, som man siger inden for sejlsporten...