af BabyGear.dk Brejning, 03/11/2012 15.50.01

At gå tur med et sovende barn i barnevogn eller klapvogn - i hæderligt vejr - kan have en nærmest meditativ eller mentalhygiejnisk effekt. Den perfekte måde at få samlet tankerne - og samtidig få rørt sig. Dog er jeg glad for at min karriere som barnevogns- og klapvognsfører lakker mod enden. Med to børn og 2 x barsel i København - uden bil en del af tiden - vil jeg mene, at jeg efterhånden har belæg for at komme med nogle generelle betragtninger om denne transportform - og hvad man som ny barnevognschauffør kan forberede sig på. Dette er naturligvis skrevet med glimt i øjet og ud fra parolen at, overdrivelse fremmer forståelsen.

Indrømmet, jeg er ikke særlig tålmodig og det er uden tvivl ganske irriterende for andre, når en eller endda to barnvogne ved siden af hinanden spærrer fortovet, elevatoren, toget, bussen, osv. Der findes sikkert også dem, der tænker, de har fortrinsret fordi de transporterer et barn. Jeg vil dog helt ærligt mene, at det ikke gælder mig. Omvendt mener jeg heller ikke, at jeg er trafikal underdog bare fordi, jeg har et barn i barne- eller klapvogn.

Frustration


Nedenstående er et lille potpourri af nogle af de erfaringer jeg har gjort med med børn i barne- og klapvogn:


1. Vælg dine kampe!


Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg er blevet irriteret på andre menneskers reaktion og adfærd, når jeg har bevæget mig ud i det offentlige rum med en barnevogn. Efter at givet svar på tiltale eller udfordret andre et par gange, under første barsel, lærte jeg, at det ganske enkelt ikke kan betale sig. De personer, der ikke evner at give rum til en person med barnevogn - som opfører sig ordentligt - giver det ikke mening at diskutere med. Det er ganske enkelt spild af tid, medmindre du har lyst til diskutere og lukke dampen ud. Træk luft ind og tænk i stedet på, hvad I skal have til aftenmad.


2. God tid er et must!


Med en barnevogn foran sig er du nødt til at tilpasse dig de forangåendes tempo! Det er slut med bare lige at smutte forbi; dels er der sjældent plads, dels er det noget af en motorisk øvelse, og derudover er du udsat for risiko for løftede øjenbryn, hvis du bare spurter forbi. Dette fører os videre til punkt 3...


3. Du er skyldig indtil andet er bevist


I visse muslimske lande gælder, at hvis en kvinde er involveret i et trafikuheld har hun som udgangspunkt skylden, fordi hun er kvinde. Når du går med en barnevogn eller en større klapvogn - uanset om du er mand eller kvinde - gælder det samme: hvis du kører ind i nogen, er det som udgangspunkt din skyld alene af den grund at du har en barnevogn! Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har måtte stoppe brat op midt i fodgængerovergang, på fortovet, i Netto, osv. for at undgå at køre ind i personen/personerne foran, fordi de lige pludselig stopper op eller skifter retning. Dette være sagt, har jeg både holdt fornuftig afstand og kørt stille og roligt (jf. ovenstående).


4. Regn ikke (altid) med at anvisninger bliver fuldt


Dette er en øvelse i punkt 1. Ved elevatorer, forrest i bussen, visse steder i toget m.m. står der klart og tydeligt, at personer med barnevogne, cykler, og dårligt helbred har fortrinsret. Det burde ikke være svært at forstå - nogle vil sige ligefrem intuitivt - og rette sig efter. Dog ved jeg ikke, hvor mange gange, jeg har set elevatoren i Magasin eller metroen køre forbi med fyldt med unge mennesker - ofte unge piger. Det står stadig ikke klart for mig, hvorfor de ikke bare tager rulletrappen i stedet for at klemme sig sammen på alt for lidt plads - nu de har muligheden for det.


Og skulle du vove at kommentere det, skal du være forberedt på at få et mere eller mindre assertivt modsvar og udredning af diverse helbredsmæssige skavanker og historik. Måske fordi du har ramt et ømt punkt. Skavanken er i hvert fald ofte svær at se, når de har forladt elevatoren.


Lad mig komme med et eksempel: I elevatoren ved Islands Brygge stiller en bedstemor og jeg os ind ved siden af hinanden i bunden af elevatoren med hver vores barnevogn. Der er rigeligt med plads foran. En cyklist kommer ind samt en ældre dame og nu er den ved at være fuld. I sidste øjeblik maser en anden ældre dame (50+) sig ind, og midt i sin telefonsamtale (som vi sagtens kan høre), snerrer hun til bedstemoderen og jeg; 'og hvis de to barnevogne så lige kunne stille sig på en anden måde, så vi alle kan være her!' Hun fortsætter samtalen. Bedstemoderen (tydeligvis ikke rutineret), refererer til, at cykler og barnevogne nu engang har fortrinsret. Det resulterer i en hidsig udredning af diverse rygproblemer (hun taler stadig i telefon), og gør det stadig, da hun maser sig ud og går hurtigt derfra. Hun kan have ret, men hendes reaktion talte bare ikke for det.


5. Orange billetter rimer ikke (altid) på rejser med barnevogn


Hvis du skal med toget med barnevogn med DSB kan du ikke bestille plads til din barnevogn via webben. Du kan dog kun bestille Orange billetter via webben. Derfor, hvis du skal have en Orange billet, skal du være ret hurtig på aftrækkeren med at få ringet ind og bestilt en barnevognsplads. Det er ikke altid nødvendigt at have en, men du kan blive smidt af toget, hvis du ikke har den i myldretid. Omvendt har det dog altid løst sig for mig, så det afhænger naturligvis af risikoprofil og timing.


6. Få en kopholder!


Da jeg var på barsel første gang var det ikke - som i dag - muligt at opdrive en kopholder. Jeg ved derfor ikke, hvor mange gange, jeg har balanceret rundt med en varm cafe latte og fået en stor del ud over hænder og tøj. Jeg talte med min mand om, hvor smart det ville være med en kopholder, og han grinede af mig, for magen til magelighed skulle man lede længe efter. Og i dag har vi 5 forskellige i shoppen....


7. Giv ALDRIG banan!


På papiret er det smart at give en banan til den lille, når han/hun sidder i barnevognen. Det er til at spise uden at få alt for fedtede fingre og krummer ikke. Dog er det heller ikke til at få af igen. Det er som om, det bliver smurt ned i fibrene på barnevognen og er bare virkelig træls at få af. Så er det sagt!


8. Folk er friske ved svingdøren!


Hvor ovenstående måske nok bærer præg af en perlerække af sure opstød (vi taler også 5 års opsparet irritation over de samme ting), vil jeg til gengæld afslutte med, at jeg gang på gang har oplevet utrolig stor hjælpsomhed med at holde døren for mig, når jeg kommer med en barnevogn. Det gælder unge som gamle, mænd og kvinder. Samme 'hjælpsomhed' gælder også, når et af mine børn har smidt noget ud af vognen - mens vi står stille og som regel midt i en 'situation'. Der er folk meget hurtige til at sige, mens de suser forbi; 'du har tabt noget' og så pege på det. Jeg ved, at det sikkert er venligt ment og jeg siger også tak (med tørre tænder).


MEN hvis jeg skal være helt ærlig, så har det altid irriteret mig. Fordi jeg godt ved det, men i momentet er der lige noget andet, der skal ordnes (såsom et grædende barn). Og fordi de ikke smiler, når de siger det, men nærmest peger, som vil de sige 'saml lige op'. Hvis de ville hjælpe, så tag det da op - eller lad mig gøre det, når det lige passer. Det er nok mig, det ville min mand helt sikkert sige, men stadigvæk...


Samlet set kan turene med barne- og klapvogn være en blandet fornøjelse. Generelt gælder det nok, at man skal have lang tålmodighed og kort hukommelse. Og så være klar over, at man fylder en del på fortovet og at det gør max nuller-naller at få torpederet haserne af et barnevogns- eller klapvognsstel.


Som en af de lokale sagde, da vi var på Bali med Mathilde på 16 måneder og havde hendes Emmaljunga klapvogn med: 'Den er jo så stor, at I kan indrette en bod i den'.


God tur. Kør forsigtigt!