Overgang til sommertid: fra A- til B-menneske

Min ældste datter, Mathilde, er indbegrebet af et pragmatisk og let barn. Den eneste gang, jeg har haft 'bøvl' med hende var, at hun ikke ville spise fast føde, før hun var 7 måneder, men så kørte det ellers bare. Det skal så også siges, at hun var meget glad for at blive ammet og vejede næste 10 kg. da hun var 5 måneder. Noget af en brumbasse var hun. Men ellers har det bare været easy piecy med hende og hun er en meget omgængelig, positiv og glad pige, som nemt tilpasser sig ændrede omgivelser, tidszoner og varmegrader. Eller overgang fra vintertid til sommertid for den sags skyld. Sådan forholder det sig så ikke lige med hendes lillesøster, Freja.

 

Som børn dog er forskellige

Freja er nemlig en helt anden type. Ikke nok med, at hun er rødhåret (eller strawberry blond som det så smukt kaldes på engelsk) og fuldt ud lever op til dette segments berømte temperament; ja, vi taler drama queen, som jeg ikke har oplevet før (men som mine forældre så efter sigende oplevede med mig - vi har i øvrigt samme hårfarve og deler næsten fødselsdag for dem der tror på stjernetegn...). Fysisk er hun også helt anderledes end sin storesøster, som sprang alle vækstkurver og var et samtaleemne blandt sundhedsplejerskerne. Freja er således en lille petit en. Og så er overgangen til sommertid ikke helt nem for hende

 

Overgang fra vintertid til sommertid - eller føj hvor er jeg træt

I sidste uge kunne jeg trygt regne med at blive vækket af en meget glad lille pige på et tidspunkt mellem kl. 6.00 og 6.30. Derfor var det ikke nødvendigt at sætte vækkeuret. Efter i søndags er der dog sket det, at vi er kommet for sent op og har haft en temmelig sur og træt (når vi endelig fik hende vækket) lille pige til bords. Selv hendes dagplejemor har nævnt, at hun er noget vrimpen. Til gengæld er det svært af få hende til at sove om aftenen. Hun er kort sagt gået fra A- til B-menneske på en uge.

 

Op med mørklægningsgardinernene!

En af fordelene ved at have to børn er, at man bliver lidt mere afslappet omkring mange ting. Derfor ved jeg også, at det bare er noget med at tilpasse hende døgnrytme - og så sætte mørklægningsgardiner op. Fake it till you make it as they say. Dette indlæg er derfor også mest tænkt som illustration af endnu et eksempel på, hvordan børn er forskellige og en påmindelse om, at der vitterligt ikke et 'one fits all approach' til børneopdragelse.

 

Og nu kommer sommeren!

Forstå mig ret, jeg er tosset med, at det er sommertid. Det er lysere om aftenen og nu er der endelig ved at blive bygget en legeplads lige ved siden af. hvor vi bor. Det hele bliver derfor lidt sjovere - men op med de der mørklægningsgardiner...

Del: