af BabyGear.dk Brejning, 04/11/2012 23.06.24

I sidste weekend holdt vi julefrokost. Vi havde lavet en bullitproof plan bestående af et lige antal småpiger, da empirien gang på gang har vist, at piger på 4 år opererer bedst i par; kombinationer med 3 fører uværgerligt til konfliktskabende alliancer, der antager forskellige kombinationer i løbet af samværet. Man kan godt nå at blive temmelig træt efter et par timer med ongoing intervention. Og til sidst ender det jo alligevel altid i total hamoni og Thylejr (bare uden alkohol og andre euforiserende stoffer, hvis man ikke lige regner sugar rush herunder).


Derfor havde vi sørget for at finde en dato, hvor fire par kunne mødes; hvor alle piger har gået i vuggestue sammen og (på en god dag) kan lege sammen på kryds og tværs - og hvor forældrene heldigvis også har det rigtig sjovt sammen. Vi lagde hus til og havde sørget for at have nye tegnefilm på lager som ultimativ konfliktdæmper, hvis det skulle gå som mere eller mindre forventet. Scenen var da også sat med en invitation med følgende ordlyd: 'Vi mødes kl. 13.00. Så er der tid til at blive uvenner og gode venner igen - også pigerne!'.


Jul


Og ellers måtte vi jo lukke dem inde på værelset og selv lade dem finde ud af det; først når det hvide flag kunne vises ville der være udgang (jeg tror på, at man skal have holde hesten lidt, når små piger - og mennesker generelt - skændes; de er jo nødt til selv at (lære at) løse deres konflikter og det kan ligefrem forværre en konflikt, hvis den 'i-tale-sættes', som jo er det nye buzz-ord.


Maden var blevet uddelegeret, så alle kom med noget. Lejligheden var rengjort og helt ryddet op (hvilket både er en pisk eller gulerod, når man får gæster). Der var lavet børnebord og voksenbord. Pigerne havde endda fået tændt en juledekoration på deres bord, for det havde vi jo også - selvom jeg ikke var meget for det, for det kunne jo gå galt. Pigernes far (altså vores piger...) mente dog, at det kunne de godt styre. Der var dækket flot op. Vi var godt kørende og gæster og mad kom ind ad døren i en lind strøm. Vi blev bænket og i 10 minutter var alt julefryd og gammen. Men så trådte Murphey's Law i spil - helvede brød løs...


Det var dog vel at mærke dog ikke ved børnebordet. Nej pigerne sad eksemplarisk og spiste lynhurtigt deres fiskefilet og strøg ind på pigeværelset. Nej, nej, det var skam de voksne, der ikke kun håndtere at komme i byen. Nedenstående skete inden for 5 minutter: Først blev der simultant væltet to glas snaps. Så tabte min bordherre hele sin tallerken med æbleflæsk ned i skødet og på sin pæne jakke. 'Hvad skete der?' spurgte han helt overrasket. 'Noget med tyngdekraften' indskød jeg. Jeg har det set det før; en gang var min mand så optaget af sin aftensmad, at han slet ikke opdagede at tallerkenen nærmede sig bordkanten for til sidst at ende i hans skød. Måske bare en mandeting - who knows.


Nå, men dernæst spildte Freja et helt glas saftevand ned over mig. Og lige som min mand havde sat sig efter at have tørret op, væltede en dåseøl ned på kanten af en fyrefadsholder, hvorefter den gik i stykker og sprøjtede øl i en tynd stråle ud over alt og alle i nærheden; min mand og hans borddame fik således brillerne vasket i øl. Resolut tog værten fat om øllen og satte en finger for strålen og sprang ud i køkkenet. Katastrofen var afværget og vi var sad lidt omtumlede tilbage - og bordet lignede noget, der var løgn. We did NOT see it coming.

 

'Og det var pigerne, vi var nervøse for, ikke kunne sidde ordentligt ved bordet* sagde min mand efter nogle gedigne latterkramper. Det var vist godt, vi fik plastik under vores dug (gammel rutine efter mange solide abefester). 'Det er vist det her, der er børnebordet...'. Pyt! Det der gør sammenkomster fede er når der sker noget uventet. Som da en af gæsterne pludseligt udbryder, at hun har genopdaget glæden ved at ryge en fed, når hun er i byen. Hun er gymnasielærer, og vi har talt om, om hun har en eller anden form for Tourette syndrom ud i at komme med fuldstændigt - lad os kalde dem - uventede udtalelser - som regel ud af det blå. Jeg elsker det. Det giver sgu' noget kant.

 

Pakkeleg


Nå, men resten af eftermiddagen og aftenen gik i ro og orden. Uden konflikter - men med film alligevel. Jeg slap heldigvis også for at være med i pakkeleg, som jeg har et lidt ambivalent forhold til; uanset om det er børn eller voksne, bliver jeg altså lidt irriteret, når nogen tager mine pakker, og så sidder jeg der med tørre tænder og smiler stift. Men nyder det, det gør jeg ikke. Nej, så hellere pakker med navn på.

 

God jul og godt nytår